Her i huset

Dagens Model

2012-01-26T12:06:00.003+01:00

Skrubben fylder et halvt år i dag. På en måde synes jeg, at det er lang tid og så alligevel: Han er jo stadig ret lille. Men fra i dag må han spise alt muligt. Og jeg må stille krav til ham. Som at nu skal han sove om natten. Og ikke ammes tre gange; klokken 00.30, 03.04 og 05-et-eller-andet.

Jeg har indtil videre sat ind med mere mad om dagen. Han skal vidst til at spise morgen-havregrød nu. Og have mellemmåltider, som ikke kun er mælk.

Nåmmen også fordi jeg er kommet i tanke om, at jeg vel ikke kan forestille at være én, som skal lære noget hvis jeg kun skal sove i 3-4 timers intervaller hver nat.
Manden og jeg har aftalt, at når vi kommer til Jylland, så må han afvænnes. Krabbe må sove i sit eget værelse, alene, og så må den lille skrige og brokke sig, indtil han forhåbentligt hurtigt indser, at det nytter ikke noget. Restauranten er lukket om natten. Fra på mandag. Eller tirsdag. Senest onsdag. Jamen er det ikke som om, at de skriger væsentligt højere om natten?
Han er ellers blevet ret ferm til at rulle. Ikke så meget fra maven til ryggen, men gerne den anden vej. Han trækker knæene op under sig, og løfter numsen, så han er også i gang med kravleriet. Og så vejer han 7,7 kilo og er 72 cm høj.
Han pludrer ret varieret, og er begyndt at lytte koncentreret, når vi taler til ham. Efter at Manden knækkede koden med spiseriet, det med at han skal holde skeen selv, går det ret let med at få mos og grød indenbords. Han siger Uuunnmmmmmhhh, mens han spiser, og det synes jeg egentligt er ret høfligt. Når nu jeg laver sådan noget lækkert mad til ham.
Han er dybt forelsket i sin storebror og hviner og griner ad og med ham, lige så snart Krabbe træder ind ad døren. Det er ret dejligt, og Krabbe har det på sammen måde. De har flere gange han deciderede grineflip sammen, og hver gang bliver Manden og jeg helt bløde overalt og siger Nåårrhh, se dem. Og så glemmer vi at filme det. Såee... Men det gør de altså.
Udover det, er han kun faldet ned to gange. (én gang ad sofaen og ned på det tykke gulvtæppe og en gang ned ad det nederste trappetrin, hvor han - pakke ind i Voksien - var blevet stille, mens jeg fik Krabbe ind ad døren)

Sæt i gang

2012-01-25T14:29:00.003+01:00

Kom nu! Køb noget i udsalgsbiksen! Lad os slå en handel af! Hvad skulle det være? Spiseherellertagmedhjem?

Gamle-Mor?

2012-01-24T16:19:00.001+01:00

Jeg er ved at være lidt spændt. Ikke så meget på det der med at starte i skole. For jeg er en værre doven-Lars, så det med at lave noget, er ikke noget som tiltaler mig, hvis jeg skal være helt erling.

Det jeg er spændt på, er det med at bo i det der sommerhus. Hvordan synes drengene om det? Kan de falde til? og hvordan klarer Manden hele hjemme-far situationen. Kan han finde på plads i den rolle.. For jeg ved om nogen, at man kan blive fuldstændig sindsyg af at gå hjemme og snakke med en baby. Og en 2-årig, for den sags skyld.

Udebørn?

Jeg har pakke de første par kasser. Den med størrelse 80 til Skrubben og noget størrelse 98 til Krabben. Og så en kasse med sengetøj, en extra-dyne til Skrubben, og nogle små tæpper.
Så nu mangler vi bare alt det andet.
Og det kan vi jo så ikke rigtigt pakke før på lørdag og søndag morgen. For det er jo så blandt andet drengenes senge.

Jeg glæder mig ustyrligt meget til at bo i et hus. Som står på jorden. Med natur uden for. Og vidst nok en sandkasse. Og stranden.
Så hvis der er nogle af jer, som i det næste par måneder skal gå tur på Saksild Strand ved Odder, syd for Aarhus - Så kom da lige og ring på. Vi er måske hjemme. Ellers er vi nok inde i Aarhus.

Som jeg også glæder mig ret meget til at se igen. Det bliver lidt skørt, tror jeg. Den tilhører jo mit "gamle" liv. Før børn, Mand, ægteskab og budgetter.
Det var mere noget med at gå i byen, shoppe hele SU´en op og så møde op på skolen ind i mellem.
Og nu skal ansvarsfulde-Mor så mødes med det gamle liv. Og den her Mor, som jeg jo så er nu, får altså knaller-ondt i hovedet af vin. Og går kold klokken 21 (Mest noget med, at der er nogle børn som nu i en uge, har syntes at det fede tidspunkt for morgenmad, er noget med klokken 05.21), og ville ønske, at hun havde mulighed for at shoppe til sig selv, bare en gang i mellem. (arj ok. Har faktisk lige så sent som i dag købt en foundation og en mascara (fra Dior - Fuck den var dyr. Men den er rar at have på) fordi jeg ikke synes, at jeg kunne møde op på skolen, og forsøge at sælge mig selv som Verdens Bedste Makker, og så ligne én som lige er stået op. Hvilket jeg vel ret beset, stort set hele tiden næsten lige er...).
Alt i alt; Det bliver ret interessant. Og så glæder jeg mig da også til at tænke en lille smule igen.
På noget med socialkonstruktivisme og selvforståelse?
Og så fylder jeg jo også 30. Hvordan skal dét mon gå?

PS

2012-01-23T15:46:00.002+01:00

Der er en smule nyt i biksen.

BestemmerFrans-mini

2012-01-23T14:52:00.000+01:00

Der var lige en uges tid, hvor jeg kunne mærke en krise på vej. Skrubben blev mere og mere sur, når han skulle have med. De små læber blev klemt mere og mere bestemt sammen. Og han hang ud over stolen, til den anden side, end der hvor jeg sad.
Jeg frygtede virkelig, at det ville gå helt galt med grøden, og at han så skulle ammes resten af sit liv. (arj, okay. Det véd jeg jo godt, at han ikke skal, men i kender godt følelsen, ikk?)
Så i går var jeg ude, hen over frokost-tid. Og Manden skulle fodre begge unger, mens jeg blev æltet godt og grundigt på spa´en. (Og det var FANTASTISK!)

Det hele var gået godt herhjemme, og begge unger havde spist og sovet som de skulle. Og så havde han da lige knækket koden med Skrubbens grød-surhed.
Han skulle jo bare have lov til at være med selv. Altså have lov til at holde på skeen og/eller den hånd som holder skeen, og være med til at føre den ind i den lille, og på det tidspunkt vidtåbne, mund.
Han vil jo bare selv.

Såe, nu er det at jeg godt tør sætte penge på, at lillebror også er en lille bestemmerfrans.

Verdens Bedste Mor

2012-01-20T11:04:00.002+01:00

Byggemand Krabbe

Gæt hvem der lige har scoret 500.000 point på populærheds-skalaen?! Ja, det er faktisk mig! Jeg er nok lige Verdens Bedste Mor, efter at jeg serverede overraskelse i aftes og i morges iførte ældstebarnet de kæreste overalls med sætning: "Se skat, det er arbejdsbukser. Lissom Byggemand Bobs". Og gæt lige hvem der strålede hele vejen ned i vuggeren og sludrede om, at solen skinner og Lillebror er også Bygge-Bob.

Overraskelsen i aftes bestod af blendede jordbær med yoghurt i. Ja, nogle vil kalde det en meget kold smoothie. Og ja, det er det jo nok. Men jeg kaldte det en is og dryssede sølvkugler ovenpå og serverede dem med slukket lys og stjernekastere. I bedste forsamlinghus-stil. De små gjorde kæmpestore øjne, og Krabbe guffede løs. Skrubben fandt isen en anelse for syrlig, men han ved jo heller ikke helt hvad der er godt (Udover mig selvfølgelig. Dét har han tjek på)

Verdens hurtigste hænder?

De der arbejdsbukser som Krabbe fik på i dag, er nogle vi har arvet. Lige som rigtig meget af Krabbes tøj er. Skrubben arver fra Krabbe, og i dag fik han en god H&M-sweater på, som jeg købte til Krabbe i sin tid. Sweateren er størrelse 74. Vi er ved at pakke størrelse 80, for at tage det med til Aarhus. Og ved i hvad? Der er ikke ret langt fra 80 til 98. Og Skrubben vokser jo altså væsentligt hurtigere end Krabbe, så der går ikke længe før Krabbe kan genkende det tøj, Skrubben bliver klædt i.
Så får vi at se, hvad han siger til det, for det er ikke altid han er helt med på det med at dele.
Men indtil da glæder jeg mig over at finde de "gamle" fine sager frem og så sige til Manden "Arj, kan du huske dengang Krabbe havde den her på?"
Det kan han aldrig. Men det er jo så heller ikke ham der er, eller var, på barsel. (Endnu)

Farvel onsdag

2012-01-18T20:18:00.001+01:00

Er du sindsyg denne dag startede dårligt. Lidt efter midnat vågnede den lille Skrubbe.
Varm som en kogeplade og skrigende.
Nåmmen så ramte den der vaccination os alligevel..
Han ville ingenting. Ikke amme, ikke sove, ikke være stille.
Det endte med at jeg tog alt tøjet af ham, og stak ham en panodil. Det hjalp. Men kun en anelse. Han småklynkede stadig.
05.20 vågnede han igen. Skrigende. Varm. Dog ikke som en kogeplade. Og ville ikke rigtig ammes. Men gerne gøre sengen våd, ved at starte mælken. Igen og igen.
Vi stod op. Ny pille. Ro på.
Krabbe vågnede. Han var sød og glad.
Kaffe. Mælk i køleskabet. Glasskår. Lige i hælen. Helt ind. Av. Blodets piblen stoppede hurtigt. Og jeg fik kaffe med benet liggende på bordet. Selvom det må man ikke, siger Krabbe.
Derfra gik alt bedre. Skrubbe har langsomt fået det bedre. Er feberfri. Men ikke pylrefri. Lige nu drikker vi varm æblejuice med ingefær. Og sender en kærlig tanke til den nybagte mor til to. Velkommen til. Men ikke mere kaffe i dag.

Hej fra tirsdagen

2012-01-17T12:56:00.001+01:00

Skrubben er blevet vaccineret. Det er boosteren til tremåneders vaccinationen.
Sidst gik det ok. Lidt feber, lidt gråd, lidt bekymring. Denne gang smider vi lige lidt søvnmangel oveni hatten plus et vigtigt eftermiddagsmøde på Mandens arbejde. Nåmmen. Det skal nok gå. Vi snakkes.

Fuldtidsinstitution

2012-01-16T11:25:00.000+01:00

Vuggestuedreng

Skrubben er blevet tilbudt en vuggestueplads. Jamen, hvor glad tror I lige jeg er!?
Peeew, kunne godt blive helt svedig ved tanke om det puslespil, vi skulle have til at gå op, hvis ikke vi kunne sende ham afsted hver dag.
Og det er altså en rigtig dejligt sted. Det er et KÆMPE stort hus, med alle mulige gode rum med masser af plads i.
De har en stor legeplads, og en mindre én bagved. Så der er mulighed for mange slags lege.
Og så er det en integreret institution, så nu skal vi bare have Krabbe ind der også.
Åh jeg elsker tanken om, at de skal gå samme sted. Så kan Lillen lige finde sin storebror, hvis han har brug for en krammer og den Store kan lige smutte op til sin lillebror og få en lille slapper far børnehavelivet i babyland. Det bliver SÅ godt! Så nu skal vi bare have det sidste puslespil til at arte sig, så Krabbe også får et brev derfra. (Det kan jeg tilgengæld godt liiige mærke lidt pres over)

Lille baby, stor vuggestue. Really?

Noget andet, som jeg også VIRKELIG godt kan blive pænt presset sammen i hovedet af, er at jeg fucking hver morgen skal skændes med Krabbe om, hvorvidt han skal have en ren ble på. Og tøj. Strømper. Flyverdragt. I vuggestue. Der er vidst nok lige nogen, som er kommet i bestemmer-alderen.

Bestemmerfrans leger med playmobil-stald.

Dukken hedder Charlotte, siger Krabbe

Og det er da bare pissepisse pisse træls. Jeg er så træt af, at være sure, skælde-ud mor hele tiden. Og af at have hylende unger hver morgen. For Skrubben græder jo, når den store græder.
For hulan hvor har jeg været tæt på at kyle ham ud ad vinduet i nattøj og med ble fyldt til randen mange gange.
Og der er bare intet som virker. Overskud. Trusler. Snakke-pædagogik Og Så Videre. Intet.
Han vil bare kun selv.
Måske er det i virkeligheden de forkerte steder, vi har skrevet Krabbe op til. Altså finde s der ikke kostskoler til 2,5-årige?

En tur på Slottet

2012-01-15T20:30:00.002+01:00

Jeg er ikke for fin til at slæbe hele familien med ind på en slotsplads en lørdag for at se lidt kongeligt blod.
Men det lader til, at jeg var den eneste i vores firkløver som gik op i der royale.
I hvert fald var det eneste Krabbe snakkede om, da Megete var kørt forbi, at der var mange politimotorcykler. Med hvide hjelme på.
Men det var hyggeligt, koldt og fint vejr.

Og nu må det så godt stoppe. jeg får simpelthen kvalme over det niveau, som alt bliver skruet op på.
Især den måde mange vælger at formulere sig på, i de der smsér som tv2 viser i bunden af skærmen.
"Vi elsker Vor Dronning" og andre svulstigheder som "Fantastisk", "Stolt" og videre i den dur.

Lille soldat marcherer

Minisoldaten fik sig en ordenlig én på opleveren, lige ind i de små blå øjne. Han gik da også godt og grundigt i brædderne

Slap nu lige lidt af. Der skal jo også være plads til lidt kærlige ord i dobbeltsengen i de små hjem. De behøver jo ikke ALLE sammen blive fyret af på den dame som I ikke kender. Og som ikke kender Jer.

ps: Jeg har så ikke nogle billeder af selve karetturen, for da havde jeg Krabbe på skuldrene og en hel flok asiatiske turister omkring mig. De tog billeder nok for os alle sammen.

Krabbe var op til flere gange ved at drøne direkte ind i kamerafolkene

pps: Krabbe og Manden var i fjerneren. Krabbe sad på Mandens skuldre. Så I det? Jeg gjorde ikke. (pis...)

De er skøre, de Gallere

2012-01-13T14:50:00.000+01:00

Hvem har putte trylledrik i min morgenkaffe? Ja, for der har da godt nok været gang i symaskinen her i løbet af formiddagsluren.
Jeg har syet et par bukser! Ja, faktisk to par, men det ene af dem blev skæve (fordi der var nogen som var for utålmodige og lod deres lassiez faire-gen styre.... Og jeg nævner ingen navne)
Hva ba?!

Udover det, har jeg også gang i et forsøg med en savlesmæk i to lag, med et stykke håndklæde i mellem. Til SavleSkrubben.
Jamen aldrig har jeg mødt et barn, som savler så meget som ham. Og det har han gjort stort set altid. Så der er ingen tænder på vej. (Eller jo, de er jo nok på vej, men de kommer altså ikke lige nu. Krabbes kom først, da han var 11 måneder. På månedsdagen. Da vi var på ferie på Gran Canaria. Ahhh ferie.. sol. Varme... Nå. Sidespor. )
I hvert fald er den nu syet, men der mangler lissom lidt finish, så den gider jeg ikke lige vise jer endnu.

SavleSkrubbe

Der er lige lidt med striberne. Men mon ikke der står noget om det, i min nye sybog fra Skaberlyst

Bukserne er syet efter et mønster som BedsteInge har tegnet til mig. Det er simpelthen så let at sy dem. Helt lige op og ned. Jeg syer nok snart et par mere. Og så skal der flere detaljer på. Ved ikke lige hvad. Måske noget med noget tittekant, for det synes jeg da godt nok er det kæreste.
Kan i nu have en dejlig weekend

SellOut

2012-01-12T13:31:00.002+01:00

Jeg er begyndt at sælge ud. Af alle de ting vi har, som ikke kan være her, efter ombygningen. Det kan også tænkes at der med tiden kommer andre ting i biksen, såsom børnetøj og legesager. Indtil videre er det interiør.
Men kik forbi. Jeg smider en melding når der er nyt, så i RIGTIG kan være opdateret.

Udsalg

Afsløret

2012-01-11T20:12:00.001+01:00

Panuminstituttet lagde i dag lokaler til Krabbes andet besøg ved tandlægen. Det andet obligatoriske møde med skoletandplejen. Og det gik fremragende.

Arj ok. Jeg løj også lidt for tandlægen., da jeg sagde at han kun har sut, når han sover...

Han (Og jeg) fik ros for hans tandbørstning, med formaning om at være lidt bedre foran, og så skulle sutten droppes helt inden han fylder tre år. Inden vi hankede op i Skrubben, de to nye tandbørster og den lille dinosaurus, som Krabbe scorede, fik vi også lige en lille sang om saftevand, kiks og kage. Jaja, den har vi jo hørt før, så jeg nikkede og smilede på vej ud ad døren, svedende med frakken under armen.
Ikke så snart var døren smækket bag os - Ja, vi stod ved receptionen - før Krabbe insisterede på, at vi skulle have Sullevand. Eller Fastevand.
Fedt. Tak, barn.
Nu er det jo ikke fordi at vi 100 procent forsager saftevand, sodavand får han kun hvis der ingen anden udvej er, men det er altså ikke hverdagskost. Og for pokker da slet ikke lige uden for tandlægens dør!

Det blev nu ikke til hverken det ene eller andet vand, men derimod en sukkerfri tur på legepladsen. Og det var nu også ret sødt;)

Flagranke

2012-01-10T12:51:00.002+01:00

Boys boys boys

2012-01-09T10:54:00.003+01:00

Nu har jeg jo to drenge. To dejlige, smukke, søde og bløde drenge. Men det stopper mig ikke i, at krydse fingre for at det næste (sidste?) barn, bliver en sød, sund og rask pige. Jamen, bare fordi at jeg da vil have det hele.

Skrubben leger med den søde, smukke Varan

Det er jo en ongoing debat, som nogle drengemødre føler sig ramt af. Den med, at "Nå nu ønsker du dig vel også en lille prinsesse".
Og nej, det er ikke sådan én jeg ønsker mig. Jeg ønsker mig en pige, en lille Makrel, som kan sno sine storebrødre om sin lillefinger og blive forelsket i alle deres venner.
En pige som kan hvile så meget i sig selv, at hun kan modstå det meste og samtidigt tør være feminin og kærlig.

Og nu er det altså ikke, fordi jeg er gravid, at jeg skriver disse ord. Skal ej heller være det lige nu. Eller det næste år.

Den store lille, med sit rodede hår og masser af gå-på mod, er ved at lære at finde på lege selv

De næste par år skal vi hvile i de to smukke drenge, vi har nu. Og hvis der kommer et barn mere, bliver det barn vores alle sammens yndlings. Jo, også jeres.
Hvis det nu ikke bliver en pige, så bliver det da en skøn dreng, for se lige hvad jeg allerede har!

Ajmn jhvad siger i? Er han ikke bare kær?

Og så er han jo ikke bleg for at både gå med hat og kjole

Fedt

2012-01-06T14:05:00.002+01:00

Så var der jo dengang, hvor jeg var bekymret fordi Skrubben ikke tog nok på. I det tempo han skulle.

Det gør han så nu.

Når man har deller på fødderne, så er man vidst ved at være i det en hesteavler ville kalde "god foderstand".

Mmmm..babyfødder

Han vejer 8,2 kg, og når jeg en gang i mellem får taget alt tøjet af ham, har han simpelthen de dejligst fede lårbasser og ditto arme. Jamen der er jo bare ikke noget bedre end babyfedt.
Krabbe har heldigvis stadig lidt også. De beskidte hænder er stadig lidt fede, og de sure tæer sidder også fast på en fod med "baby-pude" ovenpå.
Hvis ikke det var fordi der ville være overhængende stor risiko for en god gang mobning og medfølgende dårligt selvværd og helbred, måtte de for min skyld godt beholde puderne.

Sove. Nu.

2012-01-05T06:43:00.001+01:00

For saddangoddammit. Det er tredje gang på denne side af midnat, jeg er vågen. Jeg er træt. Gider ikke. Nu må ædedolken styre sig. Ellers sætter jeg hårdt mod hårdt. Det er jo ikke engang fordi han spiser vildt meget, når jeg kommer slingrene ind til ham. Jamen er det ikke også noget med, at fra nu af bør han kunne klare sig uden mad om natten. Når nu han får to ske-måltider om dagen. Plus alt det løse som han labber i sig?
Jeg ved bare ikke, hvor han skal sove imens vi skal afvænne ham, for det bliver jo nok noget med skrig og skrål..

2012

2012-01-02T13:07:00.002+01:00

Godt nytår.
Ja, jeg siger det bare. Vi endte med at kapitulerer, og tage op til nogle venner i Allerød, som har tre børn, og holde børnenytår sammen med dem. Det gik rigtig godt, og vi lå alle fire og boblede sammen i en trekvart seng kl 01.30. Så vågnede jeg, med savl på hovedpuden, og bad Manden lægge Krabben i seng, i mens jeg lige ville putte Skrubben igen, som lige havde fået sig en godnatsnack.
Ikke at det betød at vi sov godt resten af natten.
Jeg duer ikke til at sove i andre senge. Men vi fik lidt søvn, og det er nok mere end hvad vi kunne have forlangt her på Nørrebro.
Og så havde vi jo altså også en ret hyggelig aften, med noget der kunne minde om voksensnak, sur champagne, alkoholfrie Cosmopolitans og dans, raketter og fjerner.

Nye venner

Alle andre er begyndt på job, så nu vil jeg skrive en liste.

I 2012 skal jeg..:
Have kontakt til mine mavemuskler igen. Jeg ved, at de er derinde, for jeg kan trods alt holde mig oprejst. Men jeg kan ikke lave mere end syv mavebøjninger, hvis man virkelig griner ad mig.
Starte i skole, og have tjek på en masse deadlines samtidigt med at vi skal jonglerer med pladsanvisningen, en to måneders tur i sommerhus og dagligdagen.
Holde en ordentlig bryllupsdag (tre års) med Manden, uden børn. Håber vi.
Blive bedre til at ordne håret om morgen. Eller få en mere voksen frisure, og en anden én end bare knold bag på hovedet. Eller noget. Ved det ikke. Men noget må der ske. Måske også en tøj-stil?
Lære at sy. Rigtigt. Og generelt lave noget andet aften efter aften end at gå kold foran fjerneren.

Godt så. Nu får vi at se. Indtil videre er der lige en lille lur.

Antikapitalistiske Krabbe

2011-12-30T11:10:00.004+01:00

Skulle vi ikke bare se at få knadet denne weekend af, så vi kan komme tilbage til hverdagen? Jojo, jeg nyder da at Manden er hjemme, og at vi sover til cirka otte hver dag, men der er altså blevet rodet godt og grundigt rundt i sovegryden, og der er store børn som springer middagsluren over og små børn som bliver helt røde og svedige af at skrige om aftenen, når de er blevet overtrætte. Og det gider jeg altså ikke mere af. Slut. Til næste år lejer jeg en ødegård og holder nytårsaften der, for jeg regner da ikke med, at det kommer til at gå bedre hen over denne weekend, hvor vi skal være sammen med anden børnefamilie med større børn. Og fyrværkeri. Og lade som om at vi kan sove på Nørrebro. Not. Så næste år; Ødegård it is. Bum.

Krabbe og kusinen laver mandelgavepuslespil

Ellers har vi virkelig haft en deeeejlig jul. Krabbe elskede at synge og danse om juletræet og var ravende ligeglad med de mange gaver som lå under træet. Han ville hellere synge, og fik også overtalt BedsteInge til at vi skulle synge Se den lille Kattekilling. Men altså når nu det er end yndlingssang, og man bliver bedt om at vælge sang, så ville det jo ske.

Hjemmesyet edderkoppedragt.

Han åbnede først sin gave med den gule Barbapappa lommelygte, og den blev han pænt glad for. Glæden blev overskygget af Brio-kranen til togbanen, og så gad han ikke åbne flere gaver. Heller bare lege med sin kran. De sidste ting blev nu åbnet, og frem dukkede der bObles i forskellige variationer, en sej løbecykel, en xylofon og gode rasleæg. Alt sammen gaver, som han nyder at lege med nu.
Der bliver givet koncert i sofaen med mig på rasleæg og Krabbe på xylofon. Og den får ikke for lidt. Når bandte ikke er i gang, laver vi baner med bObleserne og gynger på uglerne. Og så er togbanen blevet fast inventar på det nye børnebord på værelset. SÅ fint!

Trætte mor og endnu mere trætte Skrubbe

Fedtede julebarn leger med kran

Og laver hoppebane med Krokodile og Ugle

For lige at jerne rundt på sin nye cykel ind i mellem også

Skrubben har fået nogle fine, fine legesager og lidt tøj. Og det er ret velkomment, for at vokser da helt, helt vildt.
Vi var på barselsvisit i går, hos nogle venner som har fået en fin lille pige, og Skrubben er jo bare en kæmpe skoledreng-agtig ved siden af sådan en fin lille, fem dage gammel, baby. Som jeg fik lov til at holde. Nåårrhh...Godt at vi har bestilt en pige til den næste graviditet. (Nej, jeg er ikke gravid, kun tyk. Og jeg skal heller ikke være det inden for det næste år. )

Knap inspiration

2011-12-21T09:32:00.000+01:00

Jeg så disse fine knap-juletræer hos Julie. De er lavet af hende her som altså virkelig har nogle knapper at flytte rundt på.
Og så var det, at jeg sad og kiggede på Krabbes nye mega-perler. Som han ikke er så interesseret i i øjeblikket. Og så lavede jeg denne her:

Rullesokker

2011-12-20T13:19:00.004+01:00

Jeg har sgu været kreativ. Og det var fannerrasme den nemmeste kreaopgave, med det største output, jeg nogensinde har lavet.
Jeg klippede skaftet af nogle babysokker, og syede filtkugler på.
Så gav jeg Skrubben dem på fødderne, tog hans bukser af, viste ham de sjove fødder ved at krydse det ene ben ind over kroppen.
3 minutter senere rullede han om på maven. Efter tre intense forsøg lå han der. Med den ene arm fanget under mavsen.
Da armen kom fri et øjeblik senere, lå han der lidt. Og var lidt selvfed.
Og så rullede han tilbage til ryggen.

Bum.
Nu er det nye dilemma her i huset, at han synes at mene, at det med at rulle er det nye sort. Så han ruller om på maven hele tiden. Også når han er for træt til at holde hovedet. Så ligger han der og skriger ned i gulvtæppet. Nåmmen, måske jeg skulle sy nogle filtkugler på tæppet. - Jamen jeg ved det da ikke - de lader da til at være løsningen pt.

I biffen med andre folks unger

2011-12-17T21:10:00.001+01:00

Vi var i biffen i dag. Hele familien. Falkoner biograf viste Postmand Per-film, den ene af dem handlede om Postmand Per og Jsulemanden, klokken 10, så vi pakkede cyklerne med unger og drog derop.
Det var en kæmpe succes. Krabbe sad stille og spiste sit guf - som var en halv pose blandede nødder - og hyggede sig. Han fulgte med i filmen, forstod handlingen og pointerne. Meeeeen nu smugtræner vi jo også en DEL herhjemme.. Med det der med at se fjerner og film.
Han er ret god til det, og kan godt sidde stille i en time.

En fan med merchandisen på plads

Især med Disney Junior tændt, hvor Specialagent Oso og Chuggington, som han kalder Chuggi-chuggi-chuggi, er blandt de absolutte favoritter. (lød jeg lige som om, at jeg var stolt af, at mit barn er fjernsynsnarkoman? Det passer jo slet ikke ind i mit mor-image.. Åh nej!!!)
Det er for øvrigt sidstnævnte som har lært ham ordet futtog, for vi har aldrig brugt den måde at tale på (ja, jeg kan jo ikke lige huske hvad det hedder) hvor vi satte lyden foran ordet. Som for eksempel rapand og muhko. Men nu siger han futtog. Indtil videre kun om damplokomotiver, så jeg håber, at det bliver på det niveau.

Undervejs i biograf-turen i dag, var der en pause mellem de to film, som blev lidt længere end beregnet. Vi snakker en 25 minutters tid, og da vi sad på alle forreste række, fik vi en demonstration i "andre folks unger". Og "andre folks unger" er fannerrasme irriterenede. De råber og skriger. De er hårde ved hinanden, og de er ikke ret gode til at passe på de små.
Og inden min glorie springer i luften over mit eget søde, store, lille barn, så ved jeg jo godt, at han måske også kunne opføre sig mere hensynsfuldt i det offentlige rum.
Jeg mener bare, at der er en del unger, også større unger i teenage-alderen, som kunne lære lidt om respekt for andre mennesker. Andre mennesker forstået på den måde, at det er andre mennesker omkring dig. Det er ikke okay, at hærge omkring, skrige og banke din fætter. Det er heller ikke okay at opdrage sit barn med en telefon klistret til øret. Eller gjalde "Viiiiilllllluuuuuuuuum...." oppe fra 16. række, fordi Villum er ved at hive forhænget ned. Ajmn. Stram lige op, "andre folks unger"s forældre. Måske kunne vi så, om 50 år få et samfund som langt det meste af tiden var 100 procent rart at færdes i.

Herfra skal der dog klart lyde en kæmpe anbefaling til at gå en tur i biffen med unger lørdag formiddag - de sover længe bagefter, og nu tror Krabbe på julemanden.

Julegaveræset

2011-12-13T15:28:00.003+01:00

Hjemmelavet fotoseance. Her er poseringen: Eftertænksom.

Jeg spiser vanillekranse og ordner en inkassosag med bogklubben. Puuh føler mig sgu lidt kriminel. Bare fordi sådan nogle inkassovirksomheder skriver i et sprog, som selv veluddannede mennesker som mig (ahem, og så ikke et ord om, at jeg ikke er færdig endnu), skal holde tungen lige i munden for at forstå.
Jeg synes helt ærligt, at det er for dårligt. Det er for dårligt at sådan nogle ret vigtige ting, skal skrives på det der stive, embedsmandsagtige sprog.
Når jeg bliver diktator skal alle, som sender breve til andre af officiel art, på skrive-og kommunikationskursus.

Poseringen: velnæret baby

Inkassesagen kom sig af, at vi er medlem af en børnebogklub. De sender en ny bog og en regning i ny og næ. Jeg havde smidt én af regningerne væk mens vi byggede om, men så kom der en ny, og så tænkte jeg fint fint. Så er den ged barberet.
Det var så bare ikke den gamle regning, jeg fik betalt. OG så er der nok kommet nogle flere trusselsbreve i mellemtiden, men helt ærligt. Jeg har ret meget om ørerne.

Poseringen: Jeg er for lækker til det her sted

Så nu afdrager vi på en bog, som vi ikke er ret glade for. Fordi jeg altså ikke kan smide 827 kroner midt i december. Der er jo også julegaver og ris a la mande at tænke på. Så. Sådan er det.
Og aprospro penge, så har jeg lige været i Magasin for at købe julegaver fra Mormor og Morfar til os selv og til drengene.
Jeg har fået en ny pande og en kasserolle. Manden får mad hver dag.
Krabbe får en kran til sin Brio togbane, en Barbapappa dynamo lommelygte, og en pull-back brandbil og så en bObles Ugle.
Skrubben får også en bObles Ugle, den lille, og en trærangle-dims og en blød, rysteorm (Ja, sådan én som vibrerer) og en Hollys Basic dragt i brun. Bum.

Og så så jeg både Sara Bro OG Ibi Støvring derinde. Og lige da jeg stod der, ved elevatoren og Ibi gik forbi, da blev jeg ekstra glad for, at jeg ingen makeup havde på, og at mit hår ugler helt vildt i sådan noget vejr, som det er i dag. Godt jeg har vanillekransene.

Mere grød?

2011-12-11T20:23:00.001+01:00

Vi får os lige en lille toddy. Jajaaa... Æbletoddy med julekrydderier i. Og mandler og rosiner. Og så lige et skvæt brandy. Det er vel søndag.
I dag spise Skrubben risgrød med kartoffelmos til frokost. Ja, han spiste det. Og det skal jo fejres.

Først lagde han fra land med endnu en gang, at sidde med grødklatten på tungen, for så at lade den glide lige så langsomt ned ad hagen. Med et stort smil til følge.
Men han åbnede munden, når skeen kom og smaskede ellers højlydt og virkede glad, så jeg tænkte "For fanden da. Han kan jo godt lide det.. Hvad skal jeg dog gøre" (Ja, jeg er sådan en lille 90-årig, inde i mit hoved) (Som bander. Meget)
Dernæst kom jeg i tanke om, at min sundhedsplejerske garantrisse ville sige, at grøden skulle være tyndere udfra ræsonnementet, at han jo er vant til at drikke sin mad.
Så jeg hældte en god skvat vand i grøden og vupti. Skrubben sank det. Og spiste mere. Og mere. Og næsten det hele; Ja, det var faktisk mig som stoppede ham, for det er jo trods alt mig som skal bøvle med ham, hvis den lille mave går i hårdknude. Ikke desto mindre spiste han. Han åd!
Så nu kan den der skolestart bare komme an, for nu ved jeg, at min baby godt kan få mad, mens jeg er væk.

Waterboardingsmor

2011-12-09T12:10:00.001+01:00

Jeg har ammet Skrubben fire gange i nat. Fire. Fucking fire gange ud af sengen, hen over stuegulvet, træde udenom knike-gulvbrættet, som er lige ved hans seng og så hive ham med over i stolen, fat i tæppe, og så slumre lidt i mens han fyldte sin mave.
Dét skal bare ikke fortsætte. Dét gider jeg fandme ikke. Kæft jeg er træt. Plejer jo kun at være oppe en til to gange pr nat. Og inden I går bananas, så ved jeg godt, at vi trods alt slipper let omkring det der nat. Og det sætter jeg ved gud pris på.
Hvis nu han skal til at tage et appetitspring, og derfor bliver nødt til at få mere mad om natten, fordi han ikke kan æde mere i løbet af dagen, ja så bliver han edderbroderme nødt til at lære at spise risgrød eller vælling nu.

Og det gider han jo ikke. Nejnej, stadig ikke. Grøden ligger inde i munden et øjeblik, og så spytter han det ud, og han bliver rasende, og har sådan et "laver du waterboarding på mig!"-blik, når jeg giver ham flaske. Og nu har vi altså prøvet tre forskellige slags flasker. Dem fra Avent-pumpen, Mam-flasker og Nuk (Er det ikke det den hedder; glasflaske fra Brugsen?)

Det værste er, at han synes, at det er megaspændende, når vi spiser aftensmad. Og følger maden fra tallerken til mund, og han vil rigtig gerne røre ved det. Så det får han lov til. Derfor har jeg ret tit babyfingre i saucen.

Den gang vi startede Krabbe op på ske-mad, ville han heller ikke have grød, men han elskede mos og blev hurtigt så madglad, at han fik kartoffel/gulerod-mos med lidt pastinak og spidskommen eller hvidløg.

Så det prøver jeg nu. I aften får Skrubben kartoffelmos. Så har han bare at spise det.

Armed and dangerous

2011-12-08T20:03:00.001+01:00

Se lige her, hvad min søster har lavet. Ja, jeg siger det bare; JEG kendte hende først. Det er sgu da en gå-i-byen taske, der vil fremad

Du kan se mere om, hvordan hun har gjort på hendes blog:

Julehalsbrand

2011-12-07T19:56:00.001+01:00

Jeg er på vej ind i juleriet. I dag har jeg bagt pebernødder, og besluttede, efter lidt inspiration fra Louisa Lorrang, at gå all in på krydderierne. De smager skidegodt, de der nødder. Og så har de den sikkerhedsventil, at jeg får halsbrand af dem.

Lær at sy med Signe

2011-12-06T12:33:00.001+01:00

Jeg vil gerne vise Jer noget. Det er en e-bog, som lærer dig at sy. Sådan basic-sy. Indtil videre er der Grundbog i Syteknikker
Så man kan være sin egen designer. Eller, du ved, lige smække noget tøj sammen til ungerne. Eller bare fatte hvad der står i opskrifterne. Der er noget at lære for langt de fleste.
Og det er sgu ikke fordi jeg får noget for denne omtale, men jeg kender den søde dame bag. Og hun er altså rigtig dygtig. Og rigtig sød.
Og det der med den der bog, som er bygget op af små videofilm, som viser hvordan man gør, er sgu da en god idé. Jamen fordi man jo så bare kan tage undervisningen i sit eget tempo og holde tissepause og hente mere kaffe, når det passer. Og se filmen igen. Og igen. Og igen. Og igen. Og I-fucking-GEN fordi man måske er lige så fatsvag som mig. Men altså kig ind hos Skaberlyst.dk

Jul

2011-12-06T10:10:00.001+01:00

"MMmmmmmm", sagde Krabbe, da han smagte daddelkuglerne, lavet efter opskriften fra Valdemarsro.dk. Og nu er de alle væk, så vi laver nok lige en portion mere. Eller 4.

Kalenderlys-dekorationen, med lys, 2 hyacinther og en lille træ-bambi, har lige fået lidt street-cred med Krabbe og Mandens motorcykel.

En mere

2011-12-05T11:00:00.001+01:00

Krabbe, nogle minutter gammel

Jeg har nogle meget kære venner, som lige nu er midt i at bringe deres søn til verden.
Hun blev sat i gang i går eftermiddags, og det er lidt før tid, så vi er ret (an)spændte.
Da jeg læste mailen fra hende i går, om at nu var det altså ved at være nu, ble jeg helt rørstrømsk igen. Med klump i halsen og en stemme som ikke lige ville tale ordentligt.
Man bliver aldrig helt normal igen, vel?
I kan godt sige det. Når man har fået børn, kan unger i alle afskygninger, bringer følelserne ud på en gyngetur i tide og utide, ing?

Skrubben, nogle sekunder gammel

Og man bliver heller aldrig helt færdig med at tale om sin egen fødsel, vel?
Hvordan det startede, hvordan det skred fremad, hvad man tænkte, følte og råbte undervejs. Hvordan det er at få sådan en lille, varm fedtet klump op på maven som enten skriger lidt (som Krabbe) meget (som Skrubben), skider (som Skrubben gjorde) eller bare kigger helt stille og sutter på sine fingre og hvad der ellers kommer vejen (som Krabbe).
Det er bare svært at lade være, ing?

Og nu er der snart endnu en dejlig dame, af den slags på vej. Som skal igennem det der. Alt det der som er så vildt og som rusker én rundt, i sådan en grad, at man aldrig bliver helt normal igen.

Skilsmissejul i 2. generation

2011-12-02T09:20:00.001+01:00

Mine børn er ikke skilsmissebørn. Selvom mit forhold til Manden ikke just er dampende hedt, med sex på køkkenbordet og lange og sene stearinlys-oplyste middage, er vi dog stadig sammen. Og det er ganske godt, at forstå.
Men han kommer fra en skilsmissefamilie. Og det indebærer en ekstrajul, Og det er jeg frygtelig meget imod.

Altså jeg kan til dels forstå, hvis det er forældrene; altså hvis mor godt vil se ungerne pakke gaver op, inden den rigtige juleaften, som det år skal holdes ved far. Men at det skal fortsættes i generationerne.
Det synes jeg fandme er for meget. Jeg gider det ikke, siger jeg!

Og jeg gider ikke, fordi jeg synes, at det ødelægger magien ved juleaften, at den bliver fladet ud over et par dage, så der er to gange andesteg, juletræ, konfekt og salmesang. Forkert!

Manden siger, at han aldrig følte, at det var noget problem, at skelne mellem hvornår det var den rigtige juleaften og hvornår det var ekstrajulen. Men det er jo ikke ensbetydende med, at fordi han oplevede det som okay, skal det føres videre.
Nu skal det lige tilføjes, at det faktisk ikke er Manden som insisterer på en ekstrajul, men derimod det hus, som holder den. Men nu får vi at se. Indtil videre bliver der læsset en masse gaver af her i dag, og jeg tror, at nogle af dem er julegaver og andre er adventsgaver.

Så får vi at se hvad der sker, når vi skal derop og ønske god jul senere på måneden.

Hvad siger I? Hvorfor jeg ikke bare siger fra, jeg som aldrig er bleg for at have en mening? jamen fordi det er dumt at bære brænde til bålet...

Farveller

2011-12-01T20:42:00.001+01:00

Jeg har lige meldt Krabbe ud af vuggeren.

Fra den 1. februar. Havde sgu ikke lige fået sagt det dernede, før jeg i går på forældremødet, i forbindelse med valgte til forældrebestyrelsen, fortalte, at Krabbe jo snart stopper, fordi han skal med os til Århus (ja, jeg synes altså at det er noget pjat med det der dobbeltA)

De så lidt overraskede ud, goggerne.
Den ene, yndlingsSara, mente nu også, at det kunne vi ikke være bekendt, og at de altså havde aftalt, at alle de søde børn skulle blive i vuggestuen.
Ajmn jeg ved jo godt, at det bare er noget hun siger, ing. Men jeg synes fandme at det er sødt, at hun siger det. Så sød er hun. Totalt yndlings.

Og skal vi så lige dvæle lidt ved, hvor megamegamega-nederen og totalt tudefrans-agtigt det er, at melde sin lille unge ud af vuggestuen. Godt jeg har Skrubben.

Hjerter på snor

2011-11-30T14:41:00.001+01:00

Lige et lille hurtigt ekstranummer, inden Skrubben skal op. Se:

Det er julegavermærker i træ fra Netto, beklædt med papir fra Minimega

Det er jo ikke atomaffald

2011-11-30T12:46:00.001+01:00

Hvorfor fanden i hede hule helvede vil det barn ikke tage sutteflaske? Det er sgu da øko-erstatning der er i flasken og det hele, men nejnej. Det er kun de hjemmelavede pftalater som er gode nok til den lille Skrubbeskat. Vi træner nu på tredje uge, og er i mellemtiden begyndt at tilføje noget ris-grød.
Eller. Første gang i går. Og i aften får han så ikke noget, fordi vi skal til forældremøde i vuggeren.

Virkelig?

Tilfreds baby?

Og det var sådan set heller ikke en mega-succes oplevelse i går, men jeg tilgiver ham, for ris-grød er altså heller ikke lige the shizzle, men sådan er det, når man er baby. Man skal en masse ting, som man ikke vil.
Det skal man jo så også, når man er voksen. Derfor jeg stadig ignorerer min tandlæge. Ikke at jeg har skræk for dem eller noget, men det er jo bare endnu en ting, af de kedelige, som skal presses ind i programmet.
Og jeg VAR ellers lige i gang med en winning-spree i går, med massage og kaffe i lange baner.
Selvom massøren formanede om, at vi altså skulle huske at drikke vand for at få affaldsstofferne ud, fik jeg da alligevel slugt mig en ...fem kopper i går. Mmm, kaffe.
Andre kedelige ting, som jeg skal huske:

Gladbaby, fordi mor ikke propper underlige ting ind i munden på den

Søge SU. Igen.
Betale mine abbonnementer. Til tiden denne gang.
Se at få fundet ud af noget med det der tv-ophæng.
Købe bogkasser, som skal males. Suk.

Men først; en lur!

Det er jo snart slut

2011-11-28T13:35:00.001+01:00

Der er 2 måneder tilbage af min barsel, og jeg er ærligt talt lidt ked af det. Det er såmænd ikke fordi jeg skal tilbage i skole; Det glæder jeg mig til. Og jeg regner ikke med at det bliver vildt hårdt. (Det eneste som er lidt nervepirrende er, om jeg mon kan finde en makker som også bor i kbh og evt har børn.... Bare så vi har de samme vilkår og forståelse for hinandens tidsrammer)
Nej, det jeg er ked af er, at min barsel snart er slut. Slut prut! Ikke mere hygge med Skrubben på dagsbasis. Og det der er i vejen med det er, at jeg synes slet ikke, at jeg har nået noget af alt det der barslesgejl. Jeg har ikke være på lagersalg. Jeg har kun være i bio 2 gange. Jeg har ikke være i svømmeren med ham. Jeg har ikke meldt mig til babyrytmik eller efterfødselsgymnastik. Jeg har generelt slet ikke lavet nogle af de ting, som jeg gjorde, da jeg var hjemme med Krabbe for 2 år siden.
Til gengæld har vi bygget om. Og det er jeg jo også rigtig rigtig glad for. Men det er altså gået ud over min barsel, og jeg føler, at jeg har mistet noget. Det er faktisk sådan, at jeg skal minde mig selv om, at Skrubbe jo ikke forsvinder bare fordi jeg starter i skole og Manden overtager barslen (Og to børn hjemme på én gang, fordi vi skal være i Århus i et par måneder. Gisp. Stakkels ham!)
Men ikke desto mindre, er det sådan det er. I dag har jeg forsøgt at tage revanche og har faktisk både leget med papir og syet. (Reparation af et par flækkede bukser tæller vel også)
I morgen skal jeg have massage sammen med mødregruppen. Dét glæder jeg mig også til, og det er også ret barselsagtigt. Så det er også ok. Måske skulle jeg så snuppe en tur i svømmeren på onsdag? bare fordi nu skal det fandme være!

ps: Skrubbe har krydset den magiske grænse for start på skemad, og det er jo også ret barslesagtigt, at koge mos eller grød til sådan en bette én. Men det må blive i næste uge. Jeg skal jo også have tid til kaffe!

Noget om nettet

2011-11-25T14:23:00.001+01:00

Jeg elsker netbutikker fordi de altså har en tendens til lige at gøre lidt mere ud af lækkerheden. Og servicen,
altså.
Nu er julegaverne til Skrubbe og Krabbe fra Mormor og Morfar ankommet. Med i den store kasse, som ud over de to Bobles-ugler til drengene, indeholdt en løbecykel til Krabbe, var der også 2 Dannebrog, stofflag på træpinde, og et juleornament i træ.
Jamen, hvornår har du sidst fået ekstragaver med, når du har smidt en masse penge i en butik? Og når man køber mindre ting, som fx hudpleje eller papirvarer, er det fandme altid så lækkert pakket ind, at jeg næsten ikke nænner at åbne det.
Og det bliver i hvert fald åbnet meget forsigtigt. Bare fordi det ville være synd at ødelægge alt det pæne.
Jeg ved godt,at de fysiske butikker har udgifter til husleje og sådan. Og at det i nogle tilfælde er lækkert at kunne se, mærke og prøve varen, inden man svinger kortet, men jeg synes helt ærligt, at der er en del butikker som kunne lære en del af nettet. Nå.

Hesten

2011-11-24T08:29:00.000+01:00

Op i den nye slagbænk

Så var det, at vi blev lagt ned af noget influenzaværk. Det er heldigvis på retur nu, men Skrubben er stadig godt snottet og får jævnligt en dosis saltvand i næsen med hvæsen og rallen til følge. Men det virker jo, det skidt.

Ikke at sådan en omgang snot skal stoppe hans udvikling. Han er begyndt at vende sig. Fra ryggen til maven. Og det virker som om at det er semi-bevidst. Selvom han bliver noget overrasket, når verden pludselig vender den anden vej.
Så kigger det lille hoved op fra tæppet og ser helt forvirret ud. Se sgu ret sjovt ud. Lidt ligesom en skildpadde i højt græs.

Det er lidt farligt

Udover det, er han også begyndt at dreje sig lidt. Altså sådan møffe-dreje sig lidt, når der ligger spændende ting ved siden af ham. Jaja; nogen skal jo prale af ham. Og jeg gør det gerne.
Såe indtil videre tegner han da til at blive lige så stærk som sin storebror. (Ja, ved det godt. Jeg fremstiller ham som om han var en avlshingst. Men: nogen skal jo prale af ham, som sagt)

Se mig

Krabbe for et år siden

Krabbe er begyndt at forstå en masse begreber og taler gerne om kolde og varme ting. Han har så bare ikke helt forstået hvad der hedder hvad alligevel, og puster dermed på sin kolde danskvand. Det virker lidt dumt. Men han kan ikke helt få ind i hovedet, og bare fordi det svider lidt på tungen at drikke danskvand, er det ikke ensbetydende med at det er fordi det er varmt.
Han bytter også lidt rundt på ordene, når han gerne vil have en varm trøje af. Som han jo har på fordi det er koldt. Der er dælme ikke noget at sige til, at vi ind i mellem bliver lidt forvirret, når han hiver og slider i sin sweater, for at få den af, fordi den er kold.

Halløj!

Udover det, går det faktisk ok fint med det med at sove på samme værelse. Vi lægger dem stadig ikke på samme værelse. men de sover sammen hele natten, Skrubben bliver båret derind, når vi går i seng. Og det er sket flere gange, at både den ene og den anden har grædt og larmet om natten, uden at den anden er vågnet med højest har grøffet rundt. Det er ret rart. Ikke at jeg selvfølgelig ikke regner med, at når nu jeg har skrevet det her, så går de amok i nat. Sådan er det jo.

Vi løfter i flok

2011-11-23T09:06:00.001+01:00

Hvis der er noget vi er her, så er det solidariske. Derfor bliver alle sammen syge samtidigt.

Samsovning

2011-11-19T10:51:00.001+01:00

Tusind tak for jeres gode råd om, at få børn til at sove sammen.
Rådene resulterede i, at vi, da vi kom sent hjem med halvsovende børn i går aftes, forklarede Krabben, at Skrubbe skulle sove i sin seng på værelset. Hans tremmeseng har stået derinde længe, skal lige bemærkes. Vi sagde også, at Skrubben nok ville larme lidt, men at så ville jeg komme og give ham mælk. Og at Krabbe bare skulle sove videre.
Okay, sagde han.
Og så lagde vi ham i seng.
Skrubben fik en lille godnatsnack, men så turde vi alligevel ikke lægge ham ind på værelset, før han sov, så han stod i sin lift på dobbeltsengen og faldt i søvn, for at blive flyttet ind senere.
Det gik ok. Vi havde jo ikke forberedt os en skid på, at det skulle være i går, så nat-spøgelset var væk og der var ikke lipge tæpper og puder til mig derinde. Men det blev ordnet på listepoter.
Og det gik faktisk godt. Lænestolen stod på et knirkende gulvbræt, og lampen skinnede lidt på Krabbe, men alle fik (lidt) søvn og mad. Det gik! Og i aften prøver vi igen. Måske på den rigtige putteritualmåde:-).

Hvor skal Skrubben sove?

2011-11-17T13:34:00.001+01:00

Så er vi oppe igen. Jeg slettede nogle af alle webalbumsene. Jeg havde lige loaded alle, som i ALLE, vores billeder til webalbummet i Picasa.
For at være på den sikre side. For hvad nu hvis de bliver væk! Det ville jeg bare slet ikke kunne klare.
Men jeg må vidst finde en anden løsning; have dem et andet sted, som ikke er kombineret med min mail, for jeg vil meget gerne have et billedelager på nettet.
Alle mine små skatte skal opbevares sikkert.

Og nu til noget helt andet.

Hvordan får man 2 børn til at sove sammen, når de falder i søvn på vidt forskellige tidspunkter, den ene kan finde på at ville have mad om natten og den anden kan godt have mareridt og mangle sin sut.
Altså: kan de godt sove fra hinandens larm, hvis ellers vi er rimelig hurtige med at komme ind på drengeværelset?
Skrubben kan snart ikke være i sin lift mere, så han skal have en anden seng.
Og hvis ikke han skal have sin tremmeseng ind i soveværelset, hvilket vi ræddi gerne vil undgå, så skal han til at sove inde på børneværelset sammen med Krabbe. Hvilket jo er planen i det lange løb - men han får jo mad 1 - 2 gange om natten/tidlig morgen, og det skulle gerne kunne fortsætte (nej, egentlig ikke men han kræver det jo nok lidt endnu) lidt endnu.
Jeg modtager rigtig gerne gode råd og erfaringer.

HJÆLP!

2011-11-16T08:39:00.001+01:00

wtf!? SKAL jeg købe mere lagerplads, for at kunne oploade billeder til bloggen? Eller hjælper det, hvis jeg dropper web-albummet i Picasa? aaarrggg, hvor er det træls! Ellers må jeg jo købe et domæne....

Mmm... Barsel..

2011-11-15T08:56:00.001+01:00

Gyng-Gang

2011-11-14T19:30:00.000+01:00

Hjemme hos en af de søde damer i den nye mødregruppe, blev jeg inspireret til at få hængt en uro op i sansegyngen.

Vi havde en gang en anden hængende, da Krabbe var bette, som jeg selv havde lavet, men den blev hurtigt filtret helt sammen, og gik totalt i baglås.

Derfor fik jeg forleden hængt Skrubbens pirat-uro op.

Den lå ellers bare inde i skabet og ventede på, at vi fik taget os sammen til at svinge malerrullen igen, og male drengenes værelse.

Såee, nu ved vi jo godt, at dét aldrig sker.

Nåmmen, den dårlige samvittighed til side, så er Skrubben faktisk pænt begejstret for sin uro i gyngen.

Han har endnu ikke fattet, at det er når han spjætter, at den begynder at gynge, men ikke desto mindre gør han det konstant, når han ligger under den.

Han snakker med blæksprutten og den rød/hvide badering og nyder baby-livet under piratskibet.

Og så er den da ret fin, det lille ski´w..

Spjætte spjættespjætte

"Kommer du tit her?"

Adr, natur

2011-11-13T15:18:00.001+01:00

Vi brugte søndagen på en dejlig tur i Dyrehaven og havde varm kakao og guf med. Skrubben sov, og Krabbe var i hopla, bortset fra, når han fik natur på fingrene. Så blev han en lille-bitte smule panisk, og skal hjælpes op som en anden gumpetung mariehøne. Udover det, kan vi så konstatere, at han slet ikke har glemt hvto dejligt det var at ride, og han var virkelig svær at få med ind i selve Dyrehaven, da vi skulle forlade de søde heste. (Og alle de andre børn med forældre, som godt ville bruge en formue på, at trække en krikke rundt på stierne) (og jeg vil ikke udelukke, at vi også vil det en dag.. til sommer...)

Her er lidt billedspam

Arj ok. Han sov måske ikke hele tiden.

Lidt Mama

2011-11-13T14:46:00.001+01:00

Se nu lige her. I fredags kom Manden hjem med gaver.

Altså at han i det hele taget kom tidligt hjem, så vi kunne nå at sludre lidt inden Krabbe skulle hentes, var dejligt, men at han så også have totalt luksus-overraskelse med til mig. Jamen. Han er sgu da sød.

En økologisk omgang forkælelse til den nybagte mor. Eller som Helle Thorup Spa formulerer det : Rudolph Acai Organic Mama.

Hold nu magle, hvor jeg glæder mig. Skal snarest muligt have bestilt tid, og det skal koordineres med Mandens kalender, for jeg skal bare helt alene derind og ikke have nogen baby hængende i ammebaren.

Mmmm....

LøbendeKrabbe og LilleTiger

2011-11-11T09:17:00.001+01:00

Hej Tiger

Kan I huske, da vi snakkede om, at Skrubben nok slet ikke skulle hedde Skrubbe men Tiger? Ja, fordi da han var nyfødt sagde han som en nyfødt tiger-baby, der kalder på sin mor. Sådan et lille vredt raugh!
Nå men det skorter ikke på rrrrrr-erne i hans vokabularium, kan jeg så fortælle. Han snakker stort set kun med rrrrr... Og ja, jeg ved godt, at der står i bøgerne, at "nu begynder babys pludren at blive mere varieret". Men Skrubben variere mest over temaet Rrrrrrrrrr
Og han gør det godt.
Når han ser op på mig, og smiler i mens han spiser (med mælk sprøjtende overalt til følge) så siger han et stille rrrr....
Når han griner, hvilket han ikke rigtigt gør endnu, i hvertfald ikke i forhold til nogle af grinebiderne i mødregruppen, så siger han Raaauugggvvvvvvvv.............
Det eneste ord, som han bruger, hvor der ikke indgår r, er når han bliver bange for sit legetøj.

Så skriger han AAAHH!! Hvis den lille stofbog med bilen, sommerfuglen, spanden og bolden har hængt for tæt på hans hoved i for lang tid.

Den sødeste lile profil

Men ellers bliver han ikke ret bange mere. Det hjalp at lægge et håndklæde på puslebordet, så derude elsker han at være nu.

Han er vild med, at hente Krabben i vuggeren, fordi så kommer Krabbes kæreste og aer ham på hovedet.
Det er simpelthen så sødt. Hun kan næsten ikke rumme, så dejlig hun synes, at lille kære Skrubbe er.
Så hun sidder trofast ved siden af ham og aer og er lige ved at kravle ned i Voksien til ham, fra vi kommer til vi går. Og det kan jo, som bekendt, godt tage et stykke tid at komme afsted, når man lige skal lave en pizze, og en stooorr snegl, og en lille bolle i modellervoks, inden vi kan overveje at tage støvler på.

Og når vi nu er ved vidunderbarnet Krabbe; Ved i hvad? Han er kommet på et extra-rytmikhold i vuggeren, som den pædagogstuderende på stuen har. Fordi han er så pissesej til at bruge sin krop. Han er i kontakt med alle kropsdele og kan gøre alle mulige ting helt præcist, i en klar og tydelig bevægelse.
Da jeg hentede ham forleden, sagde han: "Jeg er en krabbe" og så hoppe-løb han sidelæns ud i garderoben. SÅ sejt! Jeg må se, om jeg ikke lige kan fange det på film, til jer.

Krabbe bygger tårn med Ulrik

Nå, men den der kaffe drikker jo ikke sig selv. Til gengæld regner jeg med at vasketøjet selv hopper ind i skabet.

Dage med sol og chokolade

2011-11-10T13:09:00.001+01:00

Tilføj billedtekst

På dage som i dag, hvor solen skinner, der er chokoladekage i køleskabet og det er lykkes mig, at få proppet dundynen ind i Voksien OG være i bad, overvejer jeg, om ikke jeg bare skulle blive selvstændig. Du ved ..gøgler eller noget..

...

Sådan en bObles-kylling er smaddersmart til maveliggere

I forbindelse med min evighedsuddannelse, skal vi til Jylland i nogle måneder efter jul. Og så var det, at jeg stod og tænkte på, i badet i mens Skrubben sad i sin skråstol og stirrede underligt på mig (Ja, hvad det stakkels barn dog ikke bliver udsat for), hvad der egentlig mangler i Århus, som jeg kan tilbyde. Bum bum.. Altså fordi jeg har hørt, at husene er billigere i Jylland, end de er her.

Nåmmen det er bare fordi det i virkeligheden kunne være mega-fedt selv at bestemme over sin tid. Og ikke have en chef. (Men gerne en revisor). Og så bare leve efter indkomsten. Det får man så nok ikke så meget jordomsejling af, men....

Nogen som kender en single millionær, som har lyst til at få sig en halvtyk kone med to børn og en elsker?

Hvad strømpebukser kan

2011-11-08T12:50:00.001+01:00

På hovedet, godt mast ned i øjenbrynene, og så kommer Krabbe til at ligne en slags... Ole Ernst?

Rundvisning i la Casa

2011-11-07T19:49:00.000+01:00

Lysfad med bogstaver fra Søstrene, hjemmelavede fyrfadsstager og stearinlys på de to nye sofaborde fra Bolia

Det nye spisebord, fra Idémøbler med stole fra Bolia. Bordet skal være lavet af fyrretræsdøre fra det sydlige Kina.... Stolene er af plastik, og sikkert produceret i Helvede

Birketræs-stearinlys fra Lagerhaus. Dem skal vi HELT sikkert have flere af, for de er SÅ fine

De nye lister, som er blevet løsningen på problematikken med at vi jo har gamle, høje paneler i den ene halvdel af den nye stue

Stikkontakter. De ser altså søde ud, sådan nogle. Og så er det ret lækkert at have fået flere. Har du nogensinde boet i en 110 år gammel ejendom? Her er INGEN stikkontakter, nogle steder.

Ravn Gulvtæppe i uld. Jeg synes, at det ligner småsten. Og så fælder det som om, at vi har fået en stor sort hund. Vi har hår overalt; på sutterne, i sengen og i munden. Konstant!

Sofapuder fra Brandtex og Idémøbler

IkeaKlædeskabe med plads til ALT. Også Krabbe, som mener, at de er den fede hule.

Lampe. Sort. Gul. Mmmmm

Køkkendisk fra Ikea. Èn disk har givet os dobbelt så meget køkken.

Fleeceplaid som er så blød, at jeg får lyst til at slikke på den. Egentlig hører den til på drenegens værelse, men den er så bløøøød..

Trofast-reol med Søstrene Grene kurve. Der kan være ræddi majet legetøj i den

Uglepude til drengene.

Dørstopperen Mads

Navnefest

2011-11-07T10:41:00.002+01:00

Det ringede på døren ved 9-tiden og en Interflora-dame kom op med en buket orange blomster. De var fra nogle af vores venner, som ikke kunne komme til Skrubbens navngivning fordi de skulle en tur til Berlin, inden de selv skal i gang med børnefamilielivet. Om 2 måneder.
Derefter opdagede vi, at tillægspladerne til det nye spisebord ikke passede, Krabbe brændte sig på strygejernet og Skrubben lå nede i gården og sov, uden tændt babyalarm.
Så véd man bare, at det bliver en god dag.

"Jeg laver sur mund", sagde Krabbe idet jeg trykkede på udløseren

Det er en familietradition, at ungerne skal have en Bodil (en LillePer - Far Til Fire - Bodil)

Heldigvis brændte Krabbe sig ikke ret meget, han fik en isterning, som han så valgte at sluge, så det gjorde ondt i halsen i stedet for. Skrubben havde stadig sin sut i munden og sov fredeligt - så han opdagede nok ikke, at alarmen ikke var tændt. Endelig kunne mine forældre stoppe ved et lager i Greve og hente to plader til bordet som passede. Plus et undskyldende gavekort på 750 kr. (Thankyouverymuch)

Blomster fra Mormor og Morfars have

Det var en helt og aldeles fremragende dag, med søde, søde gæster, hygge og totalt afslapning. Og simpelthen så mange fine gaver og blomster. Nøj

Papir"balloner" fra Minimega. De skal ind på Børneværelset og pynte, nu hvor de er færdige med at være festpynt. Meeen, måske vi skal have nogle i stuen også

Derfra gik det godt. Med Skrubbens fest. Krabbe var henrykt - allerede fra aftenen før, hvor han skyndte sig at lægge sig til at sove, så det kunne blive morgen "og så skal vi holde feeeeeest!"

Skrubbeheden i Wheat

Og Skrubben var simpelthen så dygtig til at sidde hos fremmede, for ham altså, og hygge sig.

Det betød at jeg kunne have begge arme fri i flere timer, du!

Ved femtiden fik han dog nok, og skreg af utilfredshed over lydniveauet.

Bliver altså også kastet meget lyd rundt, når man har 26 mennesker i en stue uden noget på væggene...

Det var dog ikke værre, end at han fik mad, en lille skraber og gik i seng ved 20.30-tiden. Sådan. Han er fandme sød.

Nåmmen hej..

2011-11-03T10:34:00.000+01:00

Skrubben tager vidst stadig ikke på. Jeg hjemmevejede ham i går, og han vejer stadig omkring de 6 kilo. Jeg har simpelthen ikke tid til at tage i Sundhedshuset i denne uge for at få ham vejet, fordi vi stadig knokler for at blive klar til navngivningen, som skal holdes herhjemme, på lørdag. Men han har det jo også fint nok. Jeg talte med sygeplejersken hos lægen i tirsdags, hvor han fik sin første vaccination (Ja, han græd næsten ikke. Tog en ordentlig hyler om eftermiddagen og fik feber og var pylret om aftenen)omkring vægten. Så nu holder jeg mig til "Nogle gange vil børn bare selv bestemme", som hun sagde. Og han har det jo for pokker fint nok. Han sover fint. Spiser fint. Leger fint. Holder næsten hovedet helt selv. Dasker til legetøj og propper fingrene i munden. Udover det vokser hans hoved og højde, såeee... jaja. Han er vel bare egenrådig, lige som resten af familien...

Den der ombygning. Den er fandme ved at slå os omkuld. Altså vi er færdige med at bygge, male og såen, men det tager jo også vildt lang tid at samle borde, skabe og hænge knager op. Især når man skal være forholdsvis stille om aftenen. None the less, så er vi ved at være klar til navngivningen. Altså vi har stadig dødtravlt, men det er begyndt at ligne, at der rent faktisk bor nogen her. Og at det er os, som gør det.

Krabbe er begyndt at lege "Tale i telefon. Han går rundt og holder babyalarmer, telefoner eller bare en hånd op til øret, og siger "ja, ja, ja, nej, ja, okay." I går aftes ringede Moster Lise igen og igen.
"Nu ringer min telefon IGEN", forklarede han.

Så flytter vi om, og rundt og rigtigt ind efter navngivningen på lørdag, men lige nu er fokus, at her skal være hyggeligt.
Jeg er ved at lade kameraet op, og så får i den store rundvisning. Når jeg lige finder et hul til at lave indlægget. Uh, det bliver spændende, hva!?

SKAL man gøre rent?

2011-10-26T21:04:00.000+02:00

Ja, tænk. Selvom Krabbe prioriterer sin "computer" ret højt, vil jeg alligevel vildt gerne være samme n med ham så meget som muligt

Hvor mange af jer har rengøringshjælp?
Vi har. Og vi er hamrende glade for det.
Der er noget som jeg har lagt mærke til. At det er lidt tys-tys, det der hjælp.

Da jeg var barn var min mor (stort set - fra et barns synspunkt) altid i kælderen. Det er der vaskerummet er. Hun var altid i gang med vasketøjet. Jeg forestiller mig, at hun også ind i mellem slappede af dernede og hvilede ørene lidt. Det var jo trods alt mig, som var den ene af hendes to børn.
Men mit overordnede billede er, at der var hun.
Med mindre hun støvsugede, lavede mad eller ordnede andet husligt arbejde.
Og det er derfor vi har hjælp.
For det gider jeg simpelthen ikke. Hverken for Manden eller jeg.
Da vi antog hjælpen, spurgte jeg min mor, hvordan hun havde klaret det.

Halløøøøøj. Det er faktisk kun Skrubbe som ser sød ud her

Hun svarede, at der så sandeligt heller ikke altid var rent. Men at hun lavede nem mad om onsdagen, for at hurtigt kunne i gang med støvsugeren. Hurtigt hurtigt hurtigt.

Og nu er vi tilbage ved tys-tys
Når jeg eller andre nævner, at man får hjælp i hjemmet, bliver det sagt lige så stille. Lidt tys-tys. En anelse skamfuldt måske..
For er man en rigtig mor, hvis ikke man holder sit hjem selv? Er det virkelig dét? Eller måske er det ikke mor-kortet, men kvindekortet?
Jeg mener i hvert fald, at det er noget pjat.
Jeg, og vi, har valgt, at vores tid med drengene er for dyrbar til, at vi gider gøre rent, når nu vi kan købe os fra det. Plus det faktum at vi hader at gøre rent.
Jeg tror såmænd også godt, at min mor ville have haft muligheden. Men dengang var det nok endnu mindre noget man fik, end det er i dag.
Så ja; vi får hjælp. Og vi er fandme glade for det!
Og ps: min mor kan virkelig godt forstå os; hun syns heller ikke, at det er sjovt at gøre rent.

Det bløde barn

2011-10-24T09:14:00.001+02:00

Skrubben er pludselig blevet "helt vildt bange" (som Krabbe siger) for sin pusleplads.
Han hopper, spjætter og går helt i panik, så snart han rammer IKEA-puden. Og der er altså intet nyt derude. Ved fandme ikke hvad der går af ham.
Overvejer om puden er for hård-agtig.
Måske skulle jeg lægge et foldet håndklæde på pladsen, for at gøre det blødere..

Udasch

2011-10-23T07:54:00.003+02:00

"Udasch" siger Krabbe, når han mener orange. Det ord er da også en svær nød at knække.

Udasch morgenstund

Sludrechatollet ser morgenfjerner

Lillefar og Skrubben putter og fortæller historier

Han lagde ellers hårdt fra land med snakkeriet denne norgenstund. Snakkesnakkesnakke løs, lige så snart han slog gluggerne op og praklamerede, at nu var han vågen, og at han gerne ville op. Der blev sunget hjemmelavede sange og klappet til - Og bagefter; det er vigtigt at slutte en sang med en klapsalve.
"Også far klapper", kommanderede han.

Vi har overgivet os totalt til børneland, og går nu i seng mellem 21 og 21.30. Derfor er det så ok let at være frisk her klokken 7. Frisk nok til at lære den lille at Far er 60 år. Og meget gammel. Og at vi godt kan kalde ham LilleFar.

Kultivatoren

2011-10-21T20:06:00.001+02:00

Godt Skrubbe er flyttet ind her, så det ikke er alt som går op i Familien fra Bryggen og dild med vans

ps: Det er operafestival på DR K. Livlægens besøg.

Ups

2011-10-21T08:41:00.001+02:00

Ja, det er jo ikke første gang, at jeg har smadret en gryde på den måde. Både sutter og pasta kan sidde rigtig godt fast

Vuggevise 2.0

2011-10-19T21:05:00.002+02:00

Gået-i-stykker gulv

og så gik der lige en uge uden en indlæg herfra. Og hvad er den uge gået med? Med at spartle, filte, male, male, male. Men i stedet for at skrive om hvor hårdt det har været, og hvor fedt der er, at vi nu kan rykke møblerne ind i den nye stue - og vente på resten af de nye møbler - vil jeg fortælle jer om noget ræddi smart.

Mmm....nææææsten helt færdig

Gulv med sammenføjninger

Farverne. Vi er totalt med på moden med grå vægge, kan jeg se i Boligmagasinet

Skrubben med "Ocean"-mobilos i baggrunden

Det er en app. Der findes mange af dem derude, så du henter bare den, du kan lide.
Jeg har én som hedder "Relax and sleep". Det er lyde. Såkaldte "white noise"-lyde. Jeg testede der her til aften, hvor jeg var alene med begge drengene.

Skrubben blev ammet og lagt i seng inden han faldt i søvn og jeg satte lidt "ocean" på til ham. Og han nød det.
Han lyttede til havets susen og faldt langsomt i søvn, selvom Sludrechatollet og jeg så Thomas Tog og snakkede lige ved siden af ham. Ja, sådan plejer det altså ikke at gå.
Så hermed er ræddi godt råd givet videre. Måske det også virker på de børn som står for tidligt op eller ikke vil sove i løbet af dagen?

Sov (for satan)

2011-10-13T09:36:00.001+02:00

Forleden var Skrubbe og jeg i byen. På fint besøg. Vi var nemlig hjemme ved Øglemor og den kære lille Varan. Ja, han er lige så smuk i virkeligheden som på billederne. Og sød. Mmmm...
Intensiteten af krea-gøgl hos Øglemor har taget til, og hun har jo vist sig at være lidt af en haj til at hækle og finde på. Og se nu her hvad hun havde lavet til Skrubben. Et Atillio og Birgit-billede af den lille Ælle-Bælle som går en tur og en fin creme/lysegrøn suttesnor. Skrubben tog straks snoren i brug og billedet skal op på væggen, når børneværelset er blevet malet.

Sjovt nok havde jeg tænkt at lave cirka det samme til Varanen i "velkommen til verden"-gave. Jeg fik hjertebanken, da jeg fandt en Ælle-Bælle bog på et loppemarked (og så kostede den en femmer! Åh provinsen!<3) men det viste sig jo, at det bog havde Øglemor selv fundet, kunne jeg se på bloggen.. sååee... nåmmen, det endte med at jeg gav hende en pose friskmalet kaffe med chokolade-smag-ish.
For er det noget jeg har opdaget, så er det, at man har brug for kaffe her i børnefamilien 2.0.
Når Skrubben er i sit krævende hjørne - som i tirsdags, hvor meningen var, at jeg skulle drikke vin på bar med mødregruppe - har jeg ikke mælk nok om aftenen. Så er der kun tomme te-poser til herren. Og det passer ham ikke. I går besluttede jeg at droppe ind omkring Åbent Hus hos sundhedsplejerskerne her på Nørrebro. For lige at få tjekket længde og vægt. Og så lige snakke om lurene i løbet af dagen, som vi ikke mestre så godt.

Det viste sig, at Skrubben ikke havde taget så meget på, som han skulle i forhold til sin kurve. Ikke at det overhovedet var alarmerne eller noget, men vi skal derned igen om en måneds tid. Og så skulle jeg huske at få noget søvn. "Gå i seng i ordentlig tid" som søde Mette sagde. Og hvis jeg nu kan få lilleSkrubbe til at sove nogle længere lure om dagen, spiser han også større måltider ad gangen, og kommer dermed "ned" til det fede mælk. Så: SOV barn. Men ellers har vi det godt nok, og såen.

Sweets

2011-10-11T13:38:00.000+02:00

Lillebror og Storebror

Kærlighed

De smager sjovt, de små klumper for enden af armene

Yoghurt-dreng

Suge suge suge

2011-10-10T21:08:00.001+02:00

Jeg har lige spist min anden portion store, fede is. Carte d'or. Chokolade-gejl.
Jeg har overhovedet ikke dårlig samvittighed, på trods af de ekstra kilo på maven. Sugemallen aka Skrubbe skal nok få dem af igen.
Han vil nemlig kun ligge hos mig i øjeblikket. Og der er jo så oveni den der renovering, som er en del mere omstændig, end vi havde regnet med.
Renoveringen kører efter planen, altså intet er gået galt, men det tager længere tid, end vi havde regnet med.

Og jeg er ved at blive sindssyg af støv. Det er overalt, og vi kæmper for at holde soveværelserne rene.
I dag ofrede jeg vores støvsuger og sugede al gipsstøvet op, selvom det nok bliver døden for den lille røde støvsuger. Men piuw det hjalp, så det var det værd.
Nu skal jeg bare have Skrubben til at slappe lidt af også.
Ps: selvom jeg klager, er Skrubben simpelthen den mest artige baby og ombygningen er vidunderlig

Mors dejlige drenge

2011-10-05T21:52:00.000+02:00

Drengene leger med mormor

Skrubbebassen er nu 10 uger. Han er lang og begyndt at få fede, dejlige lår. (Hvad? Er det meningen, at jeg skal kunne hans mål HELE tiden?!)
Det hår som han havde ved fødslen er ved at være slidt af, bortset fra det helt nede i nakken. Det er lidt trist, for jeg er så glad for det hår. Altså fordi Krabbe var skaldet som et (dunet) æg det første år. Heldigvis er Skrubbe begyndt at gro noget nyt, og det går hurtigere fremad med det, end Krabbes hårvækst.
Ellers er Skrubsen en fremmelig dreng ud over alle grænser.
Han kan efterhånden selv holde sit hoved, med lidt støtte på skulder, når han sidder ret op på armen.

Nøøøøøj!

Han laver ind i mellem kravle/krybe-bevægelser, når han ligger på maven, men jeg ved ikke rigtigt om ikke det bare er lidt kravlerefleks-rester.. Arj! Selvfølgelig er det ikke det.
Udover det, virker det som om, at han er begyndt at baske til sit legetøj med vilje og han er frygtelig glad for sin Ferm Living spille ugle. Når den ligger sammen med ham i liften, ser de to hinanden dybt i øjnene - Det er ren Lady og Vagabonden. Det er selvfølgelig kun, når han ikke er utro med de små frøer og myg, som danser rundt på betrækket inde i liften. Dem er han nemlig også ret glad for.

Dansefrøer

Forleden fik Krabbe lov til at holde S for første gang.
Vi har holdt lidt igen med at lade K gøre det, for han er jo trods alt kun 27 måneder og gerne stor i slaget. Men forlede fik han lov og de to blev stablet op i sofaen. Sjældent har man set gladere storebror. Nu vil han holde ham hele tiden, og vil have beviser for at lillebror sover og derfor ikke kan komme over til storebror.
Krabbe går meget op i hvem der er piger og hvem der er drenge, og også om man er stor eller lille. Han er selv en stor dreng. Og lillebror er en lille dreng. Som, efter Krabbes mening har " lille lille lille tænder" og derfor godt må få smøreoste-madder.

Kodak-moment

I dag forsøgte jeg så at forklare ham, at ja, jeg er Krabbes mor. Og jeg er Skrubbes mor. Og de er begge mine drenge. Det sidste var han ikke helt med på, men accepterede det med et " Ha´ er mors dejlige dreng"

Mail fra Sass

2011-10-04T14:01:00.000+02:00

Jeg har fået en mail. Fra en mand. Jeg kender ham ikke. Men han skriver, at han synes, at jeg er pæn. Det kan jeg godt lide ham for. Og han skriver, at jeg må få både ham og hans to døtre.

Overvejer, om jeg kan dele tilbuddet op, og så bare snuppe tøserne, og beholde min egen mand. Altså Krabbe ville blive svært begejstret for nogle storesøstre, men Manden ville nok mene, at der er lige lidt for lidt plads i dobbeltsengen, hvis Stephen skal være der også.

Stephen Sass

How are you doing? I was surfing around when i came across your page and i decided to say hello and to know what a woman as beautiful as you will be looking for on here...i am a single dad with two beautiful daughters That so much desire the love of a mother...My past experience had given me a trauma that made me decide never to have anything to do with any woman again but later i came to realize that in life no body is perfect people make mistake so i give it a second thought and right now i want to take my time to find a woman that will be there for me and some one that is looking for the same thing as me..A serious and a long term relationship...Please let me know what you are looking for on here...Thanks and hope to hear from you.

Stephen...

H.o.l.d. nu kæft hvor...

2011-10-04T09:15:00.001+02:00

* Er vores lejlighed blevet fed uden de -nu nedrevne- vægge.
* er der bare støv OVERALT.

Nu går jeg i gang med den 4. gulvvask på mindre end 12 timer

Invitationer

2011-09-30T11:23:00.001+02:00

Nåårh ja, der skal jo også holdes navnefest for barnet. Og fandme nej, om der skal skæres ned på ambitionerne bare fordi han er 2'er og vi bygger om. Vi må jo bare sørge for at være færdige inden da

Nu går det løs

2011-09-29T11:16:00.002+02:00

Jeg har joggingbukser på og en skruetrækker i lommen. I weekenden kommer nogle bredskuldrede murere og river en væg ned her. Eller to faktisk, men den ene tæller næsten ikke, for det er bare træ med gips og strå på.

Væggen mellem de to døre skal væk. På den måde får vi optisk inddraget gangen, og stuen "kommer tættere" på køkkenet.

Det rum som bliver større nu, ligger midt i lejligheden, og det betyder at alt andet skal stuves sammen og spærres inde bage tape og plastik for at det ikke bliver pakket ind i støv.
Peew - vi kæmper for at blive klar. Men det er vitterligt svært at nå særlig meget i løbet af dagen, med Skrubbe på armen/brystet, og om aftenen er der jo altså nogle børn som skal sove.
Men det bliver godt. Og det er det, som er løsningen på hus/lejlighed-problematikken; Vi laver den lejlighed, som vi gerne vil have, indtil vi køber hus om nogle år.
Nå. Det der klædeskab skiller sig jo ikke ad, af sig selv.

Halvdelen af denne væg skal væg. Der ligger et lille kammer inde bag, som bliver inddraget i det, der bliver den nye stue. Og ja, vi beholder panelerne og fører dem videre rundt i den nye del.

overskudshed

2011-09-29T06:30:00.000+02:00

I et anfald af overskud og forudseendhed, købte jeg for 14 dage, eller det er jo snart tre uger siden flyverdragt til Krabbe og en vinterjakke til hver af drengene. Flyverdragten er fra CeLaVi og jakkerne er fra Føtex.
Manden syntes, at det er overdrevet, at de også skal have vinterjakker. Han mener, at Skrubben jo bare kommer til at være i sin Voksi, og at Krabbe jo har sin flyver..

Meeen, som jeg jo sagde til ham: "Skal de så bare sidde og koge i flyverdragten i bilen?" Eller det er jo så mest Krabbe. Men altså jeg regner jo med, at Skrubben bare lige skal på armen og ud til bilen ind i mellem. Og oftest holder bilen ikke lige om hjørnet. Især ikke nu hvor de skal til at starte metro-byggeri her.... Derfor er det smart med en vinterjakke
Ajmn, det er bare fordi jeg kan huske hvor ulideligt det er, at gå rundt i sit vintertøj og svede. Og jeg bliver selv hamrende hysterisk, hvis jeg har det for varmt. Så mon ikke også temperament-Krabbe gør det? For ikke at tale om hans opmærksomhedskrævende lillebror. Jo jo.
Så jeg har været smart.
Nu mangler vi bare støvler, sutsko, huer og handsker. Thank god for at jeg købte støvler til mig selv sidste år og fik vristet en lækker vinterfrakke ud af mine forældre. For ellers måtte jeg da gå vinteren i møde iklædt mine Birkenstocks og en af Mandens sweatre..

Hvem gør det?

2011-09-28T08:33:00.001+02:00

Altså. Jeg forstår godt, at mødregrupper kan være en dårlig forretning. Eller hvad. For hvis jeg, som ammende, finder en café, hvor der er godt at være med pusleplads, albuerum og god kaffe og mad, ja, så kommer jeg da igen. Og igen. Og også senere, når mine børn smider med mad og skriger.
Gode caféer kommer jeg på igen.
Hvad jeg ikke forstår er, hvem de kvinder med de bare bryster er?
Jeg kender dem ikke. Slet ikke.
Men alle dem som udtaler sig, blandt andet her til morgen i morgen-flimmer, har set dem. Hvor??
Personligt gør jeg, hvad jeg kan, for at mine bryster ikke ender i café latten, for jeg synes ærligt talt, at de er mine. Til privat ejendom.
Det sker at mine babyer skriger, og det sker at jeg taber et ammeindlæg men thats it.
Kan vi ikke bare aftale, at vi alle skal være her. Dem med og dem uden mælkebryster. Under hensyn til hinanden. Og uden forbud.

Det siger de alle sammen

2011-09-26T14:17:00.001+02:00

Ind i mellem bobler der indlæg rundt i mit hoved. Men der er også stadig ligt klisteret og feber-agtigt derinde, så jeg kan ikke huske dem. Men se hvad Verdens Skønneste Baby kan:

Foreksmple kunne jeg godt finde på at mene noget om det indlæg, eller indholdet af det indlæg.. århh du ved, som der lige er blevet postet på maminka. Fis lige derover, og så kan vi snakke om det
UPDATE: Og læs lige med hele vejen rundt, med alle kommentarerne og das ganzen molevitten

Ludermand

2011-09-21T21:24:00.001+02:00

"Gå væk ludermand!", udbrød Krabbe forleden, mens han stirrede olmt på en lille rød nullermand, som sad på hans ærme.
Han blev vildt forskrækket, da jeg hylede op af grin over hans ord.
Faktisk er det svært, ikke at bare bruge de ord, som han siger forkert. Altså det er ret ofte, at vi nu kommer til at spørge, om ikke han skal have rofiner på sine havrevgryn. Som hedder hav´ i modsætning til havregrød som hedder hav´grø´. Det får de nemlig nogle gange over i ubu hos Sawa.
Overvejer om ikke det bare ville være lidt sjovere, hvis vi alle sammen talte lidt mere, som en to-årig. Altså bortset fra, når han skriger neeeeeeeeeeeeeej! selv til is, og langt over grænsen for, hvad der er godt for hans hals.
Nårh ja, fik jeg ikke sagt det? Jamen vi er stadig syge. Altså Krabbe er feberfri, men utidig og hostende.
Hver gang han hoster, siger han "Skal lige have lidt at grig"

Søløvelejr

2011-09-20T08:16:00.001+02:00

Jeg sparer jer for et billede af mig selv, men både Krabbe og jeg er syge. Dvs at jeg har to små babyer hjemme, og de klynker begge to. Skrubben bliver nemlig 8 uger i dag, og dermed skal han have afsluttet sit andet tigerspring... Men hvem passer mig? Jeg vil også vartes op og ikke bare være den som henter yoghurt

Fri

2011-09-18T21:26:00.000+02:00

Efter godt 14 dage hvor Manden arbejdede op mod 15 timer i døgnet, var der nok lige nogen som trængte til at se hinanden igen. Få blodtrykket ned. Trække vejret og ikke tage telefonen.

GrundlæggerTændstikMand og KlatreKrabbe

Derfor var vi at finde i stemmeboksen torsdag formiddag, hvorefter vi spurtede over i tæt-pakket automobil og drønede mod Helsingør og Sverige.

Museum

Tændstik-område med dejlige små butikker og caféer

Et par dejlige dage i Jönköping ventede, og nøj de var dejlige. Men hvorfor lige denne by? Var det verden eneste tændstiksmuseum som trak? Var det den store sø Vättern? Eler måske handelslivet? Øh-nej. Museet gad vi ikke gå ind på, for det virkede ærligt talt lidt for nørdet. Især for en to-årig pilfinger. Det var lidt på grund af søen, fordi er der med sø er natur. Handelslivet var ikke det vi kom for, men vi endte med at smide en del penge. Jamen det er jo svenske ø-dollars. Og selvom de ikke er så billige, som de har været, er det jo stadig billigere hvis man kun køber ting, som jeg har brug for. Og så er det jo heldigt, at der er en Lagerhaus i Jönköping. Ajmn, der var da bare så meget fint. I får det at se senere, for de var alle til den "nye" lejlighed, som vi får, når vi har bygget om...

Inde i Lagerhaus forelskede Krabbe sig i en sæbedispenser i blødt gummi, som var formet som en el-pære. Vi lod ham dimse rundt med den, mens vi kiggede på knager og puder. Inden vi fik set os om, var dispenseren ikke blevet afleveret. og vi var forlængst et andet sted i byen... Øh.. Nå for pokker. Den lille tyveknægt. Og ikke nok med det. Barnet gik over, med sine tyvekoster i hånden, og sagde hej til en politipatrulje som kom trillede ned gennem gå-gaden. Det grinede vi meget af - Han er den sjoveste lille padde (ja, vi hørte Gramsespektrum i bilen. Det er plat, men godt)

Ud over det, forsøgte vi at lære Krabbe lidt sociale færdigheder; At tage kontakt til andre børn, når man godt vil lege med dem.

Vi var på pizzaria, og Krabbe gøglede rundt fordi der sad nogle store piger ved et andet bord. Han løb hen til dem, sagde hej og smuttede igen.
Så forklarede jeg ham, at han skulle sig hej, og "Jeg hedder (hans rigtige navn)"
Det gjorde ha, og pigerne sagde hej igen, men mere fik han ikke ud af det. Da vi så sagde farvel, opdagede vi, at de var amerikanere, og at alle hans talegaver var prellet af på dem... Nå.
Men apråprå talegaver; Krabbe er begyndt at blive enormt bange for mange ting. Og det er alle andre også, for den sags skyld.

"Kom! Derop!"

Vi sad på en mole og nød solen da et tog blev fløjtet til afgang. Krabbe kom galopperende hen til mig og forsøgte at kravle op på mig mens han udbrød: "Jeg blev helt vildt bange".

"Heeeeeeeeej"

StoreSkrubbe holder hovedet næsten selv

Krabsen med tyvekoster i hånden

Lille Krabbe - Stort springvand

Selvom vi var noget spændte over udsigten til to overnatninger med alle fire på samme værelse, gik det faktisk fint. Begge drenge sov fint og godt, men det burde de jo også, når nu vi bombarderede dem med en tur i jacuzzi omkring spisetid. LilleSkrubben nød det lune vand, som var hans første badetur, og blev faktisk først sur, da han skulle have tøj på efter en halv times plaskeri. Det skal dog lige siges, at badet var uden bobler mens han var i vandet, og at boblerne var temmelig grænseoverskridende og Krabbe, som dog endte med at elske det Store Badekar.

Lækkert og fint - Syltede citroner

2011-09-13T15:27:00.001+02:00

Se nu lige her. Jeg har proppet citroner og limes på glas.
Ja sammen med noget salt, vand, olie og lidt forskellige krydderier.
Der er chili og kanel i den ene, og frisk basilikum og mynte i den anden. Jeg har desuden lavet en lille 'ren' portion.
Og inden du krummer tæerne helt bagover, over min overskudsaktivitet så skal du altså lige vide, at det er knaller-let. OG det involverer en ikea-tur efter patentglas, for der er de billigst.
Der kan være op mod 10 frugter i et stort glas og jeg kan begynde at bruge af dem om 3 - 4 uger. De smager helt fantastisk i langs-retter, og i marrokansk kylling.

Han starter snart i skole

2011-09-12T09:45:00.001+02:00

Kan I se det? Hvordan han holder på blyanten. Han skriver. Og han gør det helt på eget initiativ. Min tegning af en traktor var åbenbart for grim og kedelig. Og Krabbe har et rigtigt blyantsgreb i en alder af 26 måneder

IndianerKrabbe

2011-09-11T21:33:00.001+02:00

Der var en indianer, som fortalte historier og spillede til på legepladsen i lørdags. Der var også fladbrød, grill-mad og en lille rugbrødsmad fra en vens madpakke til Krabbe, som kun havde taget sin ravnemor med.
Men se ham lige. Han var så opslugt, af Lille Vind, eller hvad hun nu hed, at jeg jo ikke kunne slæbe afsted med ham. Og selvom Lillen skreg, og jeg var nødt til at gå med ham, blev Storen siddende, spillede trommer og lærte indianer-tegnsprog. Store, søde dreng.

Musefælde

2011-09-09T09:33:00.002+02:00

Jeg har lige slettet et indlæg. Et indlæg som er skrevet for cirka et år siden, og som hed Hverdagen. Det er skrevet midt i den periode, hvor jeg havde stress og handlede om, at Manden også var påvirket af det. Der var tilknyttede nogle søde kommentarer, og så var der alle de andre.
Det var nemlig som om, at en eller anden spam-generator havde fundet det indlæg. Og det tog til i hyppighed med spam-tarerne. De var lidt a la "Your opinion is very insigthfull to me. Thank you" og videre i den dur. Nogle på dansk, nogle på engelsk, og nogle på maskinoversat et eller andet.... norsk-agtigt.
Men not any more. Jeres lille smuthul er slettet! Så hold jer væk med alt det der..

Ps: jeg har købt et par kilo citroner og limes, og regner med, at de skal saltes og syltes. Det er et vidunderligt krydderi i langtidsretter, men jeg har aldrig prøvet at lave sådan nogle før. Jeg har fundet opskrifter og såen, men har du nogle tips?

En bulldog?

2011-09-06T09:57:00.001+02:00

6 uger. 62 cm. 5200 gram. Sov 6 timer fra 20.30 til 2.30. Sød som sukker

Hestemarked

2011-09-05T11:48:00.000+02:00

Fuld fart, ud i naturen med det lille stenbrosbarn

Hejsa heste

I går rykkede hele familien nordpå. Til høstmarked på Krogerup Avlsgård, som er der hvor Årstiderne holder til. Og sikke dog et marked! Nui det var dejligt.

Og blomsterne.

Alt lige fra friskpresset æblemost, til hesteture og mad. Maden. Isen. Varerne. Åh. Jeg gad godt arbejde der. Tænk at færdes i de omgivelser, med de produkter og med den filosofi hver dag. MMmmmmm..

Mmmm.. juice

Vi ankom om formiddagen, lidt efter at markedet var åbnet, og straks gik vi ned for at sige hej til hestene og køerne.
Krabbe syntes at køerne var rigtig søde, og Skrubben blev åbenbart så inspireret, at han følte en lille sult som straks skulle stilles. Ja, man skal ikke være for blufærdig med et bryst-barn i voksealderen.

Kom så herned i mit flag, i flaksende bæster!

Lige ved siden af køerne ligger skolehaverne, og der har mange af eleverne valgt at så blandt andet sommerblomster som tiltrækker en masse sommerfugle. Ikke at det betød, at Krabben kunne fange nogle af dem med det store "flag". Faktisk kunne han næsten ikke få øje på sommerfuglene som flaksede hurtigt rundt i blomsterfloret.

Bred røv og hestehale

Og så holder du fast der. Og nu ikke skrige. (Please)

Da vi endelig fik vristet det store net-formede "flag" fra ham, for det var han blevet temmelig glad for, gik vi op til hestene, som man mod en lille mønt kunne få en trækketur på.

Jeeehaaaa!!...

Hyp hyp

hejhej far!

Nu er det jo sådan, at Krabbe ikke er videre begejstret for, at dyr har munde. Han elsker alle slags dyr, hvis bare de vil holde deres hoveder, og i særdeleshed deres mund, væk fra ham. Derfor ville han slet ikke høre tale om at ae de søde heste, som var spændt for hestevognen. Han ville derimod godt op på dem.
Vi prøvede at tale ham fra det, da ingen af os orkede at stå i kø, bare få at han kunne gå i baglås og tage sig en kæmpe skriger, når det endelig blev vores tur.
Det skete så ikke.
Krabbe var henrykt over at sidde helt oppe på Lille Ørn, og nød både udsigten, hesten og den lille gyngetur, som sådan en hesteryg tilbyder.
Faktisk så meget, at han blev rasende, da turen var slut.

Store Josefine-hest

"Lege heeeeeest. Nuuuuuuu"

Vi fik lokket ham op på gårdspladsen, hvor der ventede dejlig buffet, frisklavede smoothies og andre børn. Men næ nej, ikke om ungen ville vide af noget af det. Han sad og og hylede "Lege hest" og "Koooom meeeeeddd" under hele den dejlige frokost, som vi huggede i os. Den økologiske øl blev slugt på vej ned til hesten igen. Og Krabbe fik ikke noget at spise.

Ja, Skrubbe var også med

Vi kom ned til hestekøen igen, og denne gang fik han en tur på Josefine, en endnu større hest end Lille Ørn, og endnu en gang nød Krabsen turen i fulde drag, og endnu en gang var han umulig at få med der fra igen.
Heldigvis havde de gode folk på gården bygget en tumleplads med halmballer i forskellige størrelser, som Krabbe og Far kunne tumle i, mens Skrubbe og jeg fik lidt at spise og lidt afslapning i halmen.

Åh hvor kunne jeg godt vænne mig til at bo på landet, mand. Og mon ikke Krabbe og jeg er at finde ved hestene i Dyrehaven fremover, indtil vi kan melde ham til ridning om nogle år. Du godeste - Min seje dreng kommer til at å i gamacher og gummstøvler resten af sit liv.

Krabbe er slet ikke færdig med at lege hest

Bestemmerfrans

2011-09-03T17:28:00.001+02:00

Sommeren er ikke slut, før Krabbe siger det.

Arveprinsen

2011-09-02T17:27:00.002+02:00

Skrubben er én blandt flere babyer i blogland, som vandrer rundt i (ej okay. SÅ fremmelig er han nu alligevel ikke..) arvetøj som er købt og betalt i Flødebollebutikken.

Her er et billede af en ganske sød og charmerende Skrubbe i Villads´ Holly´s-body. (Værsågod, Louise:))

2011-09-01T10:47:00.002+02:00

Det startede jo så sødt, med redebyggeri og hængen vugge op over sengen, for der skulle Skrubben sove, når det kære lille pus ankom. Og det var smart, ja det var, for så kunne man lige nå ham. Så da han ankom, lå han bare slet ikke godt i den der vugge. Vi mente, at han var ALT for blød og skrøbelig, og den der stooore vugge klemte ham jo, det stakkels lille pus.

Så gik der 14 dage med, at han lå i enten sin Voksipose eller sin lift i mellem os i sengen. Og så fik vi spat af det.
Selvom det bare var en lille bitte baby-seng i mellem os, og selvom vi har en ret stor seng, så var det bare mega-træls, at skulle deles. Især fordi han viste sig at være en larme-baby. Jow jow, meget hyggeligt, at han grynter lidt, meeen... Ikke hele tiden. Og det er ikke små søde grynt, der kommer fra en baby som er snottet. Du godeste hvor han larmer.

Derfor er vi ret glade for den soveløsning, som vi indførte efter 14 dage. UD af soveværelset med babyen. Ind i den store, nu helt okay og gyngevenlige vugge. Ja, bevares, han ligger tre skridt fra soveværelsesdøren, som vi sover lige ved siden af, så jeg kan stadig høre ham fuldstændigt, men de meter, som er hen til ham, gør, at vi nu kan sove gennem larmen, og bonuspointet får vi for, at han nu også sover bedre, fordi han ikke hele tiden ligger og sniffer efter mælk.
Så. Det skete igen. Babyen sover ikke sammen med os. Det gjorde Krabbe heller ikke. Og det er bare det som virker bedst.
Nu er Skrubben 5 uger og 2 dage. Vi har overlevet det første tigerspring, og også en nat hvor begge drenge græd og var vågne, for Krabbes vedkomne med feber, skiftevis.

Krabbe er stadig vild med lillebror, og jeg tror efterhånden på, at han rent faktisk elsker ham.

Der må være en grænse

2011-08-26T08:39:00.001+02:00

Nogle gange bliver det altså bare for meget.
Indimellem får jeg et anfald af anti-økologi. Jeg er ellers stor tilhænger af det røde ø og alle dets venner. Både dem til at putte ind i kroppen og udenpå. Men: når jeg læser opskrifter på økologiske boller på melposer, bliver jeg sgu lidt træt i det.
Med økologisk mel, økologisk gær, økologiske æg og så videre kan man åbenbart bage økologiske boller.
Jamen hold nu op med alle de ø' er. Det kan jeg jo godt regne ud. Og når nu jeg har valgt at købe det økologiske mel, så kan jeg også godt regne ud, at jeg ved at blande det økologiske mel med ændre øko-mærkede varer, får jeg økologisk brød. Ja, det var jo et bevidst valg, at tage det lidt dyrere mel for pokker. Jeg kan godt tænke selv.. Åh, jeg bliver sgu træt.
Og så skal du da slet ikke få mig i gang med det vanvid som blev startet for et par os siden, da storytelling blev moderne. Jamen jeg tror bare ikke på, at marmeladen er kogt med nænsom kærlighed eller what ever, når nu den bare står på hylden nede i den lokale discountbutik. Stop!

Den lille sukkerknald

2011-08-25T21:24:00.006+02:00

Jamen Skrubbe er da bare den sødeste baby - Ever! Ja, sammen med Krabbe s´følig.

Når han er ved at vågne, strækker han de små tændstik-arme op over hovedet, skyder ryg og krummer de små tændstik-ben op under sig.

Når han er ny-skiftet og fyldt til randen med mælk, siger han små pludre-lyde, som simpelthen er så søde, at jeg smelter hver eneste gang. Han har da bare verdens sødeste stemme!

Når han bliver ammet ligger han og betragter mig, når jeg ser væk, når han ikke ligger og plasker i mælk, som er hans yndlings leg: At få mælken til at løbe for derefter at gøre ingenting. Andet end at holde nedløbreflekssen i gang så alt bliver gennemblødt. najs..

Han hader at få skiftet bodystocking, men ellers er han ret large over for det med at få skiftet tøj.

Det eneste problem vi er stødt på med ham den lille kære er, at han altså ikke såen lige er til at få til at sove om dagen. Jow jow, han sover, men kun i meget kort tid ad gangen. Det betyder, at om aftenen er han dødtræt, faktisk så overtræt, at han ikke kan falde i søvn. Og det er simpelthen så synd for ham, når han græder hjerteskærende og slet ikke kan finde ro. Men han er åbenbart ikke den type barn som sover tungt i sin barnevogn. Og ej heller i tvillingevognen. Eller autostolen for den sags skyld. han sover, men ikke tungt, så der er ikke meget kvali over det.

Såe.. nok noget med, at Skrubbe og jeg kommer til at være en del hjemme indtil han bliver lidt større, og lærer at sove på trods af lidt bumlen rundt. Nå. men det kommer vel. Gode råd modtages, hvis det er noget du har erfaringer med?

Trælse ting ved babyer, som jeg havde glemt. Lykkeligt.

2011-08-22T11:00:00.004+02:00

1: At det er umuligt at have rent tøj på flere timer i træk.

Da det kun var Krabbe-dabbe, som boede her, kunne man, hvis man overlevede morgenen uden havregrynsstænk og yoghurtfingre, have rent tøj på hele dagen på jobbet. (Læs: I teorien. For jeg kan ikke..). Det er hermed erklæret umuligt for mig, at holde diverse bluser og toppe frie af mælk mere end 2 timer. Og det er FUCKING irriterende.

2: Baby skider altid LIGE når man er på vej ud af døren. Hver gang. Punktum.

3: De har ingen respekt for døgnrytme.

4: De vil helst ikke sove alene. Selv. På en madras i en babyseng af en slags. Men derimod meget gerne på mor. Med bryst i munden. Og lige gyldigt hvor forsigtig man er, vågner de, når man ligger sovende version fra sig.

5:De genererer uendelige mængder vasketøj. Og flerbørnsmødre ved jo, at we ain´t seen nothing yet. Bare vent til grøden kommer....

Så små

2011-08-19T08:54:00.001+02:00

Nåårh

Læg telefonen fra dig

2011-08-17T08:51:00.005+02:00

Jeg har simpelthen SÅ dårlig samvittighed. Her er historien, og lov mig, at I ikke misforstår og melder mig til baby-politiet. Og at I ikke hader mig. Jeg ER altså en god mor, normalt.

Skrubben var vågen, og ville ikke spise men gerne have en ny ble i morges, da Krabbe spiste morgenmad og Manden nussede rundt og fandt tøj. Skrubben blev skiftet og Krabbe blev færdig med sin bubu (yoghurt..).

Fordi Krabbe og jeg savner hinanden og de gode stunder, som vi jo rent faktisk får tilkæmpet os, tilbød jeg at klæde ham på, når nu Skrubben ikke lige havde brug for mig.

Så langt så godt. Tænkte, at det ville være hyggeligt lige at nusse med den store inden dagen gik i gang. Men det var de forkerte strømper, og ikke den bluse, og mor skulle ikke med ud - Kun far på arbejde. Ja, mor bliver hjemme med Skrubbe - Og så bam! En på sinkadusen til mig. Lige på siden af hovedet ved øjet.

I ren refleks slog jeg igen. Nejnejenej, jeg SLOG ikke. Jeg daskede ham på armen, men det var nok til at han blev mega-forskrækket. Og det blev jeg også. Og så stod vi der og græd på hinanden.

Det var jo meningen, at det skulle være Mor/Krabbe-hygge i et par minutter inden dagen gik i gang, og i stedet havde jeg gjort os uvenner.

Krabbe så, at jeg græd. Og så græd han over, at Mor var ked af det.

Jeg har nok traumatiseret ham for livet. For helvede mand. Lorte-reflekser. Og lorte-minus-underskud om morgenen.

Jeg skal vidst bare lade være med at stå op om morgenen, før de er ude af døren, for det er nok det tidspunkt på dagen, hvor jeg er mest flad.

Skrubben begynder morgenmåltidet fra 4-tiden og er halv-vågen imens, hvilket betyder en masse grynteri og spise/ikke-spise. Ikke at det er en undskyldning for dårlig opførsel overfor Krabbe, men det er virkeligheden, at jeg hver morgen vågner med hovedpine at spændinger i nakken og er helt groggy af at producere mælk uden at få hverken vådt eller tørt.

Heldigvis fik jeg et farvel-kys og alt blev hurtigt godt igen. Bortset fra min samvittighed. Den ligger så langt nede i den sorte kælder, at kineserne nok snart støder på den.

Mælk

2011-08-15T16:07:00.003+02:00

Jeg har tænkt på noget. Og nu bevæger vi os lige ud i det filosofiske hjørne - Føl dig fri til at stå af her, hvis du ikke er i det eftertænksomme hjørne..

Jeg ammer jo Skrubbe. Det gjorde jeg også med Krabbe, og for mig har der aldrig været nogle problemer med det.

Men jeg har tænkt på noget. Jeg har tænkt på om man kan amme en andens barn. Ikke at jeg overvejer at gøre det vel, men hvis nu man stod i en situation, hvor der var en lille sulten baby, som havde brug for lidt mad og man var den der havde maden.

Jeg mener, at have læst en gang - dengang jeg stadig havde en hukommelse, altså præ-Skrubbe - at der var en eller anden skuespiller (var det mon Angie Jolie??), eller hvertfald en kendis, som var i Afrika og der ammede en lille sulten afrika-baby.

Altså gad vide hvordan det er? Jeg mener ikke det fysiske, men det psykiske. der opstår jo altså et bånd, når man ammer, mener jeg, som er noget ganske særligt. Og hvad så med det fremmede barn? Får man et særligt bånd til dette barn? Hvad siger forældrene/moderen til dette. Altså umiddelbart forestiller jeg mig, at afrika-moderen var glad for at hendes baby fik et måltid mad, men hvad hvis det var i denne ende er verden?

Ville du lade en anden kvinde amme dit barn? Hvis nu vi lige laver et scenarie, hvor det ikke er et spørgsmål om liv eller død for babyen, men dog om dens velbefindende fordi det ikke kunne lade sig gøre at fremskaffe modermælkserstatning lige med det vuns. Fordi man var på ferie ude midt i en skov og så var moderen lige.. ej, jeg ved ikke lige hvad hun var, men hun kunne ikke lige amme babyen, som var ked og sulten.

Hvad så? Smækker man så brystet ned hovedet på den lille og siger bon appetit? Og hvordan tackler forældrene det? Og hvordan har man det med, at ens lille økologiske guldklump får mælk af en anden, som men jo rent faktisk ikke ved hvad har af underlige stoffer i kroppen. (Arj, ikke stoffer. Men du ved - Flammehæmmere, parabener, ftalater og såen...)

Prøv lige at tænke lidt over det. Der er mange lidt små-underlige dilemmaer i det. Eller er det bare mig, og min forkælede verden.

Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg selv synes. Både om at være giver og tager.

Jeg overvejer tit, om ikke jeg, som ammende, burde donere mælk til babyerne på Riget - For det kan man vidst nok - men.... er det underligt?

En sømand

2011-08-10T21:15:00.005+02:00

For når en sailor - En rigtig sailor går i land, så ved man aldrig hvad der kan ske.."

Puttebamse og Krabbe

2011-08-10T20:52:00.004+02:00

Krabbe har en bedste ven. Det er Puttebamse. Krabbe elsker Puttebamse og har ham gerne med overalt. Ikke at det er en god idé, at han har det. Vi har nu flere gange måtte forklare igen og igen, at Puttebamse sover i vuggestuen, men at Storebamse sover her - Sammen med Krabbe, når vi ikke har fået vristet putteren ud af hænderne på barnet inden afgang.

Her på det seneste er Krabbe begyndt at lege mere med PuBa, som han kalder ham.

Han snakker med sin bamse, og giver ham mad. Forleden sad Krabbe i vindueskarmen og kiggede på gravkøer, og dem skulle bamse da også se. Tilmed fra den bedst mulige vinkel - Med næsen ud af vinduesprækken - Bag børnesikringen altså.

"Se PuBa. Sidder helt herop"

Skærmning

2011-08-10T20:20:00.005+02:00

Så gik jeg her og syntes, at Skrubbe da var et nemt barn. Det skal man åbenbart passe på med at tænke. For det er han så ikke længere.

Han er blevet rigtig svær at få til at falde i søvn. Når først han sover, så sover han. Tungt og godt. Men indtil da vågner han med jævne mellemrum, når han er på kanten af søvnland. Det er ret synd for ham, for det er tydeligt, at han er træt. Hans små øjne er to smalle sprækker og let hævede, fordi han er træt.

Nååårrhh...

Da Krabben var lille baby, havde vi det princip, at han var en lille sart nyfødt, og at han derfor skulle skærmes lidt. Altså lidt henad den måde man skærmer særligt sensitive børn. Ikke at Krabbe overhovedet var det. Slet ikke. Men fordi vi hellere ville introducere tingene, legetøj og oplevelser, langsomt for ham fremfor at bøvle med et overstimuleret barn.

Og det er det, som jeg tror er sket nu. For vi har lidt glemt, at det var det vi gjorde sidst. For eksempel har Skrubben sovet i sin voksipose herhjemme. Sådan én er der jo ikke kaleché på, så derfor er udsigten fra den lille seng hvad der nu lige er over hovedet på ham, der hvor han bliver stillet. Og så skifter den jo hele tiden. Udover det, har han fået forskelligt legetøj, aldersvarende

og det hele, men det havde Krabbe heller ikke.

Så nu prøver vi altså lige at trække lidt i land med alle stimulanserne. Skrubben sover i liften igen. Måske bortset fra i vores soveværelse om natten, for derinde sover han ret godt og det er meget spartansk indrettet -fordi det kun er cirka 6 kvm og dermed kun har plads til vores seng. Og så fordi det er pisse-irri at skulle pille ham op af liften, hen over kanten, om natten, når nu

der kun er plads til at han sover i mellem os i dobbeltsengen.

Nåmmen. Ro og regelmæssighed til Skrubbe. Fra nu af.

Brev

2011-08-09T13:04:00.001+02:00

Fik vidst ikke fortalt, at hende Katrine-jordmoder sendte os et brev. Jo fordi hun ikke kunne nå at sige farvel til os, inden vi forlod fødegangen. Jamen hvor sød er hun lige!? Hun slutter med, at vi måske ses næste gang. Ja, det tror jeg da nok vi gør. Lige før jeg ville få et barn mere, bare for at føde med hende igen altså

Øjne

2011-08-09T08:11:00.001+02:00

Det er ikke meget I har set til dem , her på bloggen. Men Skrubbe har altså nogle dejlige, mørkeblå øjne. Han er ved at være god til at holde sig vågen, og synes indtil videre at lys er det sejeste, han længe har set. Han har dog også fået øjnene op for legetøj.. du ved, sådan noget i sort/hvid.. han basker gerne ud efter det og bliver også vældig sur, hvis det er for langt væk.

Nem og billig

2011-08-07T20:02:00.001+02:00

Ja, jeg er nem. Men det gør mig altså glad, når Manden siger Mmm idet han strejfer mig, når han går forbi. Han er sød.

StoreKrabbe

2011-08-06T13:37:00.003+02:00

Han tager det faktisk meget pænt, den lille storebror. De første par dage ville han frygtelig gerne sidde hos mig, liiige når Skrubben skulle ammes, eller bare være lidt hos sin mor (Så jeg kunne sidde og sniffe til ham..).

Heldigvis har han det ikke sådan mere, nu tester han bare lidt mere grænser. Hos både Manden og jeg. Og kaster sig på gulvet hvis ikke han får sin vilje - Ikke at vi er tilbage ved tidligere tiders over the top hysteri-anfald, men dog; Lige en markering. Desuden har han opdaget en nyt skrige-gear. Han har fundet ud af, at han kan råde VIRkeligt højt. Altså helt afsindigt højt. Så højt så han skræmmer andre børn.

Men han er glad for sin lillebror. Han giver ham sutten og svøbet på. Han kan sågar lokkes til at give ham et kys. Dog ikke flere gange i træk, så langsom-mor kan nå at folsgrafere det.

Han er faktisk knald-hamrende sød, og jeg savner ham dagligt. Altså fordi jeg jo bare ikke har tid til ham i samme grad som før, og det river i mit hjerte, for jeg kan mærke, at han har det på samme måde. Vi suger begge de øjeblikke til os, hvor vi kan være sammen om at lave mad, se dvd eller læse en bog. Bleskift og natte-putning er blevet yndlingsbeskæftigelse for os.

Nu satser jeg blot på, at det snart bliver lidt hverdags-agtigt det hele, så vi får regelmæssigt tid til hinanden.

To brødre - de første dage

2011-08-04T13:19:00.003+02:00

Det har altid været sådan, at hverken Manden eller jeg kunne se, at Krabbe lignede os. Vi kansimpelthen ikke se det.. Og nu har vi det sådan, at vi altså ved grød ikke kan se, at de to drenge ligner hinanden. Der er måske noget med øjnepartiet, men ellers... hmm.. Her er lige en lille sammenligningskavalkade fra de første dage i henholdsvis 2009 og 2011

*Skrubbe*

*Krabbe*

Ferie med fart på

2011-08-01T21:48:00.003+02:00

Jeg skal da ellers love for, at 14 dages ferie fra vuggeren kan sætte fut under en 2-årig.

Krabbe laver sætninger, som vi kan forstå. Han holder øje med hvem der sover og især hvem der ikke sover.

"Mor ikke sove mere. Ha´ ikke sove mere. Lill´bror ikke sove mere. Far ikke sove mere."

Ja, og så er det da ellers bare om at følge med i talestrømmen.

Han gentager alt. ALT. (også bandeord, sjovt nok..."nå for fanden..")

"Mad varm. Ta´ li´ en t´ mælk" Og Så Videre.

Det er fantastisk.

Især når vi kører bil pludre han løs - non stop. Om alt det han ser - og ikke ser. Hvor vi har været, hvad vi lavede, og hvad vi taler om på forsædet.

Udover det, er han nået der til, hvor han kan lege selv. Han har arvet en støvsuger fra kusine Sofie, og den bliver i øjeblikket introduceret til hele lejligheden.

Desuden er gravkøerne stadig i gang lige ved siden af ejendommen, og det er the shizzle for Krabbe. Han kan sidde længe i vindueskarmen og følge med i hvad de laver og fortælle om det. Han rykker.

To ammepude or not to ammepude

2011-07-31T21:41:00.004+02:00

Jeg bliver nok aldrig en ørn til at bruge en ammepude. Ja det lyder mærkeligt, ikk? Jo ikke lige frem raketvidenskab at lægge baby og arm på vinklet pude, men ikke desto mindre sidder jeg, hver gang, den lille stakkels prøveknud skal have mad, og mosler rundt med ham, for at finde ud af hvordan han ligger bedst.

Altså jeg vil jo gerne have, at han kan trække vejret og ikke får suget hele mit bryst ind i næsen. Jeg ser også gerne, at han kan synke sin mad og endeligt ville det være en fordel, hvis han kunne ligge i en stilling som ser nogenlunde behagelig ud. Menøh, det er åbenbart for meget at forlange. Eller også er det bare mig. Ender hvertfald tit med, at jeg bare dropper den dejlige Fossflake-pude og freestyler som de gjorde i roemarkerne.

En længere fortælling om Skrubbes fødsel

2011-07-28T20:34:00.005+02:00

Der var jo det der høje blodtryk. Og så var det jo, at min jordmoder havde sagt, at hvis jeg fik ondt i hovedet eller på anden måde havde ændringer i min generelle tilstand, som det hedder på læge´sk, skulle jeg ringe til fødegangen.

Det havde jeg allerede fra morgenstunden tirsdag den 26.07.11. Ondt i hovedet, that is.

Men jeg tænkte, at det kunne jo være, at jeg bare havde ligget dårligt, og jeg var ret træt.. så jeg besluttede, at jeg lige ville se tiden an. Krabbe var jo hjemme, Manden på job i en død-travl

periode og man vil jo så nødigt være en belastning for sundhedssystemet. Især hvis det bare var en fis i en hornlygte.

Krabbe og jeg hyggede og sov middagslur, men efter luren var trykket i hovedet stadig ikke forsvundet og midt på eftermiddagen, skrev jeg til Manden, at han skulle gøre sig klar til at komme hjem, fordi vi eventuelt skulle til en undersøgelse på hospitalet.

Jeg ringede til fødegangen og fik den, undskyld mit grove sprog om andre mennesker her, dummeste ko i røret.

Jeg åbnede med at sige, at jeg ringede, fordi jeg havde præeklampsi,

og at der nu var en ændring. Jeg havde haft ondt i hovedet hele dagen og det ville ikke gå væk.

"Nå. Er du læge?" svarede hun.

Det er jeg jo ikke, så det sagde jeg.

"Men jeg har jo snakket med min jordmoder om, at det er det jeg har. Altså med højt blodtryk, vand i kroppen og det..." sagde jeg. Med "vil jo så nødigt være besværlig og en byrde"-stemmen på.

Det fik nu ikke damen til at slappe af.

Jeg sagde, at min jordmoder, havde sagt, at jeg skulle undersøges hvis der var noget, og at det

ville jeg gerne. Udover det tilføjede jeg, at Skrubbe måske ikke havde bevæget sig i samme grad, som han plejer i løbet af dagen.

"Så du vil også gerne have kigget på ham?"

"Ja, det vil jeg gerne"

"Det er faktisk i virkeligheden derfor du ringer, ikk?"

"Øhhhh. (HVAD??) Nej. Jeg tænkte bare, at det måske også var en slags symptom"

"Nåmmen, det er det ikke. Slet ikke", svarede hun, hvorefter hun fik mine oplysninger og gav os en tid til undersøgelse om aftenen. Ikke at det føltes som om, at det huede hende.

Hvad fanden er det for en holdning og mistænkeliggørelse at lægge for dagen! Helt ærligt. Du godeste, hvor er jeg vred over, at hun i den grad gav mig skyldfølelse over at ringe. Og hvor er jeg også vred over, at jeg fandt mig i det! Så: Sure kælling, som tog telefonen på Rigshospitalets Fødegang tirsdag eftermiddag; Jeg håber, at du vil ændre din attitude og huske, at det er ok, at andre mennesker også kan bruge latin, og at det ikke er ALLE som er ude på at snyde dig. Også selvom de bor på Nørrebro. So.

Piuhh, skal lige have lidt luft.

Farfar og Bedste kom til aftensmad og putning af Krabbe, og vi smuttede over på Riget.

Jeg regnede med, at vi ville være hjemme igen inden for en time til halvanden. Men nej. Mit blodtryk VAR nu for højt, og der skulle tages blodprøve for svangerskabsforgiftning - Som hedder eklampsi.

Der blev også konfereret med en læge som hedder Jacob, og han syntes, at når nu jeg alligevel var så langt i min graviditet, og at der kun var 2 cm livmoderhals og en åbning på 2 cm, kunne vi lige så godt tage vandet og få sat fødslen i gang. Generne var graviditetsbetingede, og ved at slutte den, ville de nok forsvinde.

"Hvordan har I det med det?" (At tyvstarte fødslen, 2 dage før termin)

"Jamen, det har vi det vel fint nok med", svarede vi.

"Jeg spørger bare, fordi der er nogle som er af den holdning, at det skal være så naturligt som muligt. Dem møder man faktisk flere af her i København end andre steder i landet", forklarede han.

Vandet blev taget, og alt så fint ud. Vi fik lov til at tage hjem, for at hente kamera og såen. Og for lige at advare svigerforældrene om, at de altså skulle blive hængende lidt endnu...

klokken 23.30 skulle vi være tilbage, fordi der så var et vagtskifte og en frisk jordmoder til os.

Og søde Katrine var frisk, kompetent og hyggelig. Og så kendte hun min jordmoder, og delte gerne af sine erfaringer med familie med to børn. Hendes egne er der 2,5 år i mellem.

Jeg havde på dette tidspunkt ingen veer, og fik derfor ve-drop efter diverse blodtryksundersøgelser, klyx og andet sjaw.

Jeg var vældig kæk og syntes egentlig stadig, at det hele var ret syret.

Altså jeg havde jo bare lige skulle have en undersøgelse, og nu var lillebror pludselig på vej. Noget andet som var mega-underligt ved starten af Skrubbes fødsel var, at jeg jo bare kunne gå ned at trapperne og over i bilen. Altså gå. Almindeligt. ikke noget med at humpe afsted og holde ve-pauser. Næhh, vi sad og snakkede stille og roligt i bilen, og jeg var ligeglad med diverse man-holes i vejen.

På dette tidspunkt var svaret på blodprøven for eklampsi kommet, og der var ikke noget.

Men mit blodtryk var steget yderligere, og Katrine så lidt bekymret ud og sagde ting som, at en epidural havde den bivirkning, at den var blodtrykssænkende. Men det skulle lægen afgøre.

Heldigvis faldt trykket lidt igen, og rygmarvsudfordringen rykkede tilbage.

Men styring skulle der på, så jeg fik drop i hånden, eletroder på maven og senere fik Skrubbe også en elektrode i hovedbunden, for at vi kunne holde øje med ham.

Jeg var lidt bekymret for, om det ville blive mega-trælleren at have drop i hånden; altså det gjorde jo ret nas at få det lagt, og jeg kunne snildt forestille mig, at jeg ville komme til at rykke i det, midt i en ve fra helvede. Stille og roligt vænnede jeg mig dog til det, og det var ikke noget større problem.

Klokken 2.30 var jeg i aktiv fødsel, og havde ret ondt. Vi prøvede forskellige cirkustricks af som yogabold, sækkestol, vandren rundt, så meget som diverse ledninger tillod, og ligge på knæ, hænge over briksen og så videre, men til sidst kunne hesten ikke mere, og bad om lattergas.

Det fik jeg sidst, og det ville jeg gerne igen.

I starten af min barsel, havde jeg besøg af de søde damer i Krabbes mødregruppe, og de havde givet råd om vejrtrækning, rytme og rituelle handlinger.

Gasmasken blev min. Jeg sugede, pustede, råbte, brægede og brølede i den maske, imens jeg pressede den ind over min mund.

Det betaler jeg så for nu, med et ret ømt næseben og nogle ømme ansigtsmuskler, som der nok blev presset lidt for hårdt på. Især til sidst, hvor hun lige gav vedroppet et ekstra skru, for at give veerne det sidste spark over i presseveer.

Samtidigt "rodede" hun lidt rundt, når hun tjekkede var åben jeg var. For det var jeg tæt på at flå hendes hoved af. Jeg tiggede og var vred og alt muligt for, at hun da for fanden lige skulle give mig en chance. Men nej. Katrine var hård. Der skulle være fremskridt i fødslen. Og det er jeg jo glad for nu.

Presseveerne kom 06.10 og seks minutter efter var han ude. Ret sejt, ikk? Især når nu vi ovenikøbet holdt pause midtvejs med gisperi til fordel for mit underliv. (2 sting er intet mod sidst...)

Skrubben er født 39+6. Han er 53 cm og vejede 3486 gram. Han er en lillebitte smule tynd, men det får mine to kanonkugler, som netop er vokset ud af ammebh str 80 H, nok snart rettet op på.

Han sover fint, spiser og spiser og spiser, og er ved at være god til at fylde en ble. Og så er han så sød. Og lille.

Skrubbe

2011-07-28T15:13:00.005+02:00

Det er jo ikke hver dag, en Skrubbe bliver født. Vores Skrubbe blev født i tirsdags, klokken 06.16. Og sikke en skrubbe. Han er sød og blød og dejlig og.... alt muligt!

Og Krabbe? Ja, han er mega-stolt. Også svært at være andet, når nu han får ros, hver gang han blot skimter til ham. Men han kan godt lide at ae ham, og går op i hvor lill´bror er henne.

Nå men. Se selv. Jeg vender tilbage.

Der kom et brev

2011-07-23T21:11:00.004+02:00

"Yay! Voksiposen er på vej", udbrød jeg, da jeg tjekkede min mail.

"Se, skal du ikke lige se et billede af den? Er den ikke fin?", fortsatte jeg.

"Tjoe, den ligner jo en sovepose", svarede Manden.

"Jamen, det ER en sovepose", sagde jeg.

Hvad? Er det kun mig som kan gå i flikflak over, at soveposen er på vej og min lille Skrubbe ikke ender som et lille koldt, og sikkert også udhungret barn*, når hans højhed vælger at melde sin ankomst?

Juhuu, hvor dejligt!

*Ligner det ikke bare en mave, som sagtens kunne indeholde en udhungret og sultent barn ;-)

Sjask

2011-07-22T20:05:00.002+02:00

Al regn er jo ikke så slemt, at det ikke er godt for noget. Det kan for eksempel bruges til at gøre eddikesur Krabbe glad igen.

Han var simpelthen så sur og tvær, ville ingenting og alt alligevel. Ikke have støvler på - Gerne have støvler på. Acceptere at jeg skulle have bukser på, for så at flippe FULDstændigt skråt, da jeg hentede dem. Hyle og skrige: "UUUUUUUUUUUUUUUUUUUuuuuuuuuuuuuuuDDDdd" for derefter at blive sur og nægte ALT, da vi var på vej ud af døren.

Indtil vi fandt denne vandpyt, ovre hos KVL, nægtede han at tale med mig, sad med sin sut i munden og holdt fast i sin klapvogn. Så kunne jeg ellers få den kolde skulder!

Heldigvis løftede vandpytten stemningen, og vi snakkede om korn, boller og legede fange, som gav en god omgang plukkeveer, men ikke mere end det. (Pis!)

ps: Og så blev jeg sådan en med FOR højt blodtryk og besked om at ringe på fødegangen, hvis jeg får det den mindste smule dårligt, ondt i hovedet eller andet. "Jeg vil hellere have, at du bliver tjekket en gang for meget, end én for lidt....". Nå. Men så må jeg jo hellere komme i kontakt med mit blodtryk, for i disse dage ryger det da godt nok op i det helt røde felt rimelig ofte, her i det lille institutionsfrie- og højhøjhøjgravide hjem.